Kendte12. januar 2022

Støjberg siger nej til DF: Får job på Ekstra Bladet

Inger Støjberg skal skrive klummer for Ekstra Bladet. Hun har takket nej til job for Dansk Folkeparti
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har takket nej til et job hos Dansk Folkeparti og skal i stedet skrive klummer hos Ekstra Bladet.

- Det er rigtig flot af Dansk Folkeparti, at de har tilbudt det, men det ville ikke være rigtigt at begynde at arbejde på Christiansborg lige nu, siger hun og henviser til, at hun før jul blev erklæret uegnet til at sidde som medlem af Folketinget.

Det skete i kølvandet på, at Rigsretten 13. december idømte Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel for overtrædelse af ministeransvarsloven.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211221-132642-2-1920x1280we.jpg
 Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Det er slut med Folketinget. Nu skal Støjberg skrive for Ekstra Bladet. (Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix)

Overtrædelsen skete i 2016, hvor hun var udlændinge- og integrationsminister for Venstre.

Ifølge Rigsrettens dom iværksatte og fastholdte hun en ordning, hvor asylpar, hvoraf mindst den ene var mindreårig, blev adskilt uden mulighed for undtagelser.

Da der er krav om, at alle får deres sag behandlet enkeltvis, var det i strid med loven.

Rigsretten vurderede, at Inger Støjberg gjorde dette med fortsæt - altså med åbne øjne.

Forud for sit exit fra Folketinget havde Inger Støjberg været medlem af Folketinget siden 2001.

Hendes klummer på Ekstra Bladet kommer ifølge hendes selv til at handle om aktuelle politiske sager. Men det er muligt, at der også vil komme klummer, der ikke handler om politik, siger hun til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold