Efter vilde baby-spekulationer: Nu forklarer Sarah Tiedt
Siden de to realitydeltagere tilbage i august sidste år kunne afsløre den triste nyhed, at de havde mistet deres ufødte barn, har de delt flittigt ud af deres kamp for at blive gravide.
Sarah og Türker deler graviditetskampen på både Instagram og YouTube.
Men det er efterhånden længe siden, at fans af realityparret har fået en update.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er, som om garvede realityfans må væbne sig med en god portion tålmodighed. Foto: Mikael Rieck
Den larmende tavshed har naturligvis sat gang i diverse rygter og spekulationer. Men faktisk er der en helt særlig årsag til, at parret endnu ikke har givet lyd fra sig.
Og det drejer sig ganske enkelt om et godt gammeldags teknisk problem:
- Vi mangler en kode til vores YouTube-kanal. Så alle vores videoer, vi har filmet de sidste to måneders tid, har vi ikke kunne uploade, forklarer Sarah Tiedt til SE og HØR og uddyber, at parret med koden skal godkende, at det er deres YouTube-kanal.
- Så det er kun derfor, der ikke er blevet lagt noget ud endnu.
Realitystjernen forklarer videre, at det således slet ikke handler om, at hun og kæresten ikke længere vil dele ud af deres kamp for at starte en familie.
De vil blot ikke røbe for meget lige nu:
- Vi vil helst ikke snakke om det, før vi kan lægge vores videoer ud. Det er bare synd, når man har filmet noget, som skal ud, og så allerede nu tale om det på Instagram.
Koden, som parret stadig går og venter på, er flere uger undervejs.
Derfor må fans af realityparret således væbne sig med tålmodighed og blot holde høje med diverse sociale medier-kanaler.