Madonna hinter stor nyhed: Skal Julia Fox spille popdronningen i ny film?
Onsdag fangede den 31-årige "Hidden Gems"-stjerne Julia Fox alles opmærksomhed, da hun var i byen i godt selskab med ordsmeden Kanye West.
En tur i byen med Kanye var dog ikke det eneste interessante, der skete, da det hotte par spiste middag i West Hollywood.
Det viser sig nemlig, at Julia Fox havde et møde med ingen ringere end popdronningen Madonna.
Artiklen fortsætter efter opslaget...
Dameduoen skulle nemlig diskutere planer for den kommende film om den 63-årige "Material Girl"-sangerinde.
- Spiste middag med Julia for at tale om min film, og så dukkede nogle andre mennesker op, skriver Madonna i et opslag, som hun har delt på sin Instagram-profil.
I opslaget deler popdronningen også billeder af de andre gæster, hun nævner. Og ja, Kanye West var naturligvis med i selskabet.
Gruppen, der også bestod af bokseren Floyd Mayweather og Antonio Brown, spiste middag på den fancy restaurant Delilah, og meget tyder på, at Julia Fox og Madonna kom særdeles godt ud af det med hinanden.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Julia Fox i selskab med Kanye West, Madonna, Antonio Brown og Floyd Mayweather onsdag aften. (Foto: Instagram)
De to hotte damer er nemlig fotograferet liggende i en sofa ind over hinanden, mens Madonna har armen om Fox, og der flettes fingre.
Madonna har endnu ikke officielt bekræftet, hvorvidt Julia Fox er blevet valgt til at skulle portrættere popstjernen i den kommende film, men Fox kan utvivlsomt komme til at ligne en ung Madonna med det rigtige tøj og den rigtige makeup.
Madonna har tidligere meddelt sine Instagram-følgere, at hun "næsten er færdig" med manuskriptet til filmen. Det forventes, at Madonna også selv skal producere og instruerere den kommende film.