Den er go' nok: I dag ER den værste dag på året
Havde du også svært ved at komme op i morges? Smagte automatkaffen på arbejde lige dét dårligere? Synes du også, juleferien synes uendeligt langt væk?
Og kan du slet SLET ikke overskue, hvordan din blødende konto skal overleve indtil den 1. februar?
Ja, så er du langt fra alene.
Faktisk er denne dag – den tredje mandag i januar – døbt ”Blå Mandag”, og det er den, fordi den ifølge flere er den værste dag på hele året.
Det er ifølge CNN en kompleks udregning begået af den britiske psykolog Cliff Arnall, der for år tilbage fandt frem til, at denne dag – den tredje mandag i januar – bare er ekstra slem at overleve.
Han fandt frem til datoen ved at bruge et regnestykke, der tog højde for både vejret, den manglende jul, vores kuldsejlede nytårsforsæt – for ikke at glemme den dårlige økonomi, der har det med at toppe her i januar.
Artiklen fortsætter under billedet...
Her ses den famøse formel.
Og det var altså denne formel, der ifølge Arnall udråbte lige netop denne mandag til at være ekstra slem.
Der er dog andre forskere, der fastslår, at Arnalls formel ikke giver et endegyldigt svar.
Og det er selvfølgelig en form for trøst... omend en ringe én af slagsen.
10 GODE RÅD: KOM IGENNEM VINTEREN
1. Tal med din læge
2. Gå udenfor, når der er sol
3. Tænd lyset indendørs
4. Luk lyset ind, hvis solen skinner uden for, og du er indenfor
5. Bevæg dig
6. Husk en god nattesøvn
7. Prøv en lysterapilampe
8. Rejs efter sol og varme, hvis du har mulighed for det
9. Udskyd store projekter, hvis du kan mærke, at du ikke har overskuddet
10. Spis sundt
De fleste forskere er nemlig enige om, at denne måned (og faktisk også februar) er ekstra hårde ved vores psykiske velbefindende.
De fleste af os kender nok også til begrebet ”vinterdepression”. Faktisk regner man med, at omkring fem procent af den danske befolkning lider af en vinterdepression.
Til gengæld kan vi glæde dig med, at der i dag præcist er to måneder til foråret. Juhuu!