Johnny Deluxe laver comeback

Det gik i opløsning i 2012, men ti år senere vil de fire drenge nu tilbage på den danske musikscene.
Bandet Johnny Deluxe, der blandt andet hittede med ”Drømmer jeg” og ”Vi vil ha mer’”, er nemlig klar til igen at lave musik.
Det skriver bandet på deres instagramprofil, hvor det teaser for ny musik til foråret.
Skriver under med Universal
Bandet har teknisk set været gendannet siden 2005, men har ikke fået den store omtale.
Det skal gerne ændre sig nu med en ægte pladekontrakt.
- I dag skrev vi kontrakt med universal Music. Vi glæder os til det nye samarbejde og til at udgive ny musik i foråret 2022..!, skriver bandet.
På samme Insagram-profil kan man se, at bandet sidste år optrådte med deres gamle hits flere steder – blandt andet til Ambufest i Hobro.
Artiklen fortsætter under opslaget
Gik platin og vandt Zulu Award
Bandet blev dannet tilbage i 2000 af forsanger Noam Halby, bassisten Jakob Glæsner og guitarist Søren Itenov. To år senere kom trommeslager Morten Lynggaard og med.
Deres debutalbum ”Johhny Deluxe” fra 2004 solgte til platin, og året efter vandt bandet en Zulu Award for årets navn.
Bandet har i alt udgivet tre plader, og stillede desuden op til Melodi Grand Prix i 2009 med sangen ”Sindssyg”, der fik en tredjeplads.