Hun spandt guld på dit dankort: Køber Casper Christensens nazi-rede for 20,9 millioner kroner
Umiddelbart kan en boligregning på 20,9 millioner kroner lyde dyrt.
For uanset hvor flot et hjem man får for pengene, skal de mange millioner jo tjenes først.
Men millioner er, hvem køberne af Casper Christensens - og hustruen Isabels - snart tidligere "nazi-rede" i Hornbæk har på kontoen.
Det er nemlig ingen ringere end den forhenværende Nets-direktør Susanne Brønnum-Hyttel, der var med i den gruppe af topchefer, som i 2018 blev seriøst forgyldt.
Artiklen fortsætter under billedet...
"Blot" 118 millioner kroner fik Susanne Brønnum-Hyttel ud af indsatsen med at sælge selskabet bag dit dankort. Hendes øverste direktør, Bo Nilsson, var dog endnu mere "heldig" og høstede næsten en milliard kroner på tjansen. Foto: Mik Eskestad/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Den mange penge kom fra salget af selskabet, der blandt andet står bag danskernes dankort.
Susannes del af gevinsten, inden hun sagde op: 118 millioner kroner som "tak for hjælpen".
Her bor de nu
Og det er nogle af alle disse dejlige millioner, som Susanne Brønnum-Hyttel nu afleverer til den ligeledes stenrige komiker Casper Christensen.
Han er, som SE og HØR forleden kunne afsløre, på vej videre sammen med Isabel til et lækkert landsted i Tikøb.
Pris: 16 millioner kroner. Men så er der også næsten 50.000 kvadratmeter at boltre sig på.
Artiklen fortsætter under billedet...
Her bor Nets-millionæren i dag sammen med sin familie i Holte. Foto: Skråfoto
Her bor de nu
Susanne Brønnum-Hyttel og hendes mand, Anders Michael Brønnum-Hyttel, kan dog først overtage nazi-palæet i Hornbæk 1. august i år.
Det er samme dato, som Casper Christensen og Isabel kan flytte ind på deres landsted.
Indtil da bor Brønnum-Hyttel i Holte i deres endnu dyrere luksushjem, som parret købte for 25,4 millioner kroner tilbage i netop 2018. Og som de altså fortsat ejer.