Kongelige1. februar 2022

Klar som dronning: Mary har læst på lektien

Et nyt liv venter kronprinsessen på den anden side af de 50, som hun runder 5. februar
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Nej, Isabella. Din mor er ikke helt væk – hun er tværtimod helt klar.

Helt klar til at blive den moderlige figur for hele landet, når engang kronprins Frederik indtager sin skæbneplads som konge af Danmark, og kronprinsesse Mary stiger med op på tronen som Danmarks næste dronning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mary_24.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Når Danmark en dag skal bruge en ny dronning, står Mary, 49, helt klar i kulissen – forberedt til forfremmelsen siden hun for 18 år siden blev kronprinsesse. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Den titel har Mary forberedt sig på at skulle have i de 18 år, hun har tilbragt i Danmark – og 5. februar skriver hun sig ind i historien som den første danske kronprinsesse i 50’erne.

– Det er hun helt bestemt. Hun er yderst velforberedt og har været det i mange år.

– Dels har hun selv gjort en kæmpe indsats i forhold til at opbygge viden om det danske samfund og en indsigt i, hvad der optager danskerne. Dels er hun blevet oplært til det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_1_22.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Udadtil er der ikke sket meget siden 2004, men Mary har brugt alle årene til at gøre sig klar til sin store livsopgave. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Hun har fået en masse hjælp til at lære, hvordan man skal agere som dansk kronprinsesse. Så hun er fuldstændig klar, mener historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

Margrethe roser

Samme ros får Mary også af sin svigermor, den nuværende dronning.

Margrethe har i flere omgange fortalt omverdenen, at hun er glad for det arbejde, Mary har lagt for dagen som kronprinsesse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_4_13.jpg
 (Foto: Jørgen Kølle)

Dronning Margrethe sammenligner gerne sin svigerdatter med sin egen mor, dronning Ingrid.
Ingrid kom dog fra et hjem, hvor hendes far gjorde klar til at blive konge af Sverige.
Marys far er matematikprofessor. (Foto: Jørgen Kølle)

Frederik er vokset ind i sin rolle, han gør det vældig godt, og han har en fremragende støtte i sin kone.

– Hun gør det samme, som min mor gjorde. Hun har sat sig for, at hun har fået en livsopgave, og den vil hun løfte, så godt hun overhovedet formår, lød det senest fra Margrethe i bogen “Monark og menneske”, der udkom i efteråret.

Læren fra Henrik

Dronningen har på nærmest hold oplevet, hvor svært det kan være at finde sig til rette i en tilværelse som regentens ægtefælle.

Heldigvis tyder meget på, at kongehuset har lært meget af prins Henriks ankomst i den særlige familie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_3_13.jpg
 (Foto: René Schütze)

Kongehuset har tilsyneladende været mere klar til at hjælpe Mary ind på sin plads, end man var, da prins Henrik blev en del af familien i 1967. (Foto: René Schütze)

– Henrik stod over for nogle udfordringer, som man forsømte at tage hånd om dengang – for eksempel at lære sproget hurtigt og perfekt – det har man nu erfaring med, at danskerne lægger meget vægt på, når der kommer nogen ind udefra.

Det har man sørget for at understrege for kronprinsessen, at det var vigtigt, fortæller Lars Hovbakke Sørensen til SE og HØR.

– Man har også lært, at det er vigtigt, at den, der er gift med et statsoverhoved, har nogle væsentlige opgaver.

Det har man også lært af erfaringerne fra prins Henrik, der de første mange år var i tvivl om, hvad det egentlig var, han skulle lave, siger historikeren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_2_16.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Marys første opgave som kronprins Frederiks kone blev udført med bravur: Sørg for at skaffe arvinger til tronen!
Det blev til Christian, 16, Isabella, 14, Vincent, 11, og Isabella, 11. (Foto: Hanne Juul)

En optælling på kongehusets officielle hjemmeside viser, at Mary passer 32 forskellige protektioner.

Desuden er hun bestyrelsesformand i Mary Fonden, der med et stort millionbudget arbejder med sociale problemstillinger.

Og så er hun mor for fire børn, der forhåbentlig er klar til den helt store fødselsdagssang, når Mary på lørdag rammer de 50.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu

Sponsoreret indhold