Drew Barrymore overrasker: Var i et åbent forhold
Det var ikke et forhold, medierne vidste særlig meget om, men tilbage i slut 90’erne blev Drew Barrymore, 46, og Luke Wilson ofte fotograferet sammen.
To årtier senere fortæller hun mere om forholdet til den yngste af Wilson-brødrene, da hun snakker med Kate Hudson i hendes eget talkshow, ”The Drew Barrymore Talkshow”.
De to skuespillerinder snakker nemlig om gamle dage, og snakken falder på, at de begge har datet en Wilson-bror. Mens Drew Barrymore datede yngstebroren Luke, har Kate Hudson datet Owen Wilson.
Artiklen fortsætter under billedet
Luke Wilson er især kendt for sin rolle som Emmet i Legally Blonde. (Foto: MEGA)
Et åbent forhold
– Jeg datede ham, men jeg er ret sikker på, at han også datede andre, fortæller Drew Barrymore, mens de to sidder og griner.
Kate Hudson nikker og bekræfter, hun har den samme fornemmelse.
– Det var et åbent forhold. Vi var unge, fortsætter Drew Barrymore.
– Det var så sjovt, fordi da vi var unge, og der var ikke så meget på spil. Vi var bare unge og havde det sjovt. Vi tog ikke noget for seriøst.
Gift tre gange
Og det blev heller ikke særlig seriøst mellem de to. Forholdet blev aldrig til det helt store, men heldigvis fandt de begge kærligheden andre steder.
Luke Wilson datede i en periode Gwyneth Paltrow, mens Drew Barrymore blev gift hele tre gange. Sidst med skuespilleren Will Kopelman, som hun også har børnene Olive og Frankie med.