Reality31. januar 2022

"Løvens hule", watch out: Nyt iværksætterprogram får premiere

"Min første million" er titlen på det nye DR-program, der stærkt inspireret af "Løvens hule" skal hjælpe iværksættere videre med deres virksomheder.
https://imgix.seoghoer.dk/mia_wagner_dropper_forhandlinger_loevens_hule.png
 Foto: DR

Seersuccessen "Løvens hule", der i øjeblikket kører på syvende sæson, får nu en lillesøster.

I hvert fald er der i næste måned premiere på endnu et iværksætterprogram, der dog er mere konkurrencepræget. Der er nemlig kun én af de deltagende virksomheder, der ender med at få en investering.

Programmet hedder "Min første milion", og gennem otte afsnit kæmper 11 unge iværksættere om at få 1 million kroner til at starte deres eget firma

I stedet for fem løver er der to forretningsmænd, der skal vurdere deltagernes idéer og indsats fra gang til gang, indtil kun én virksomhed står tilbage og kan blive en realitet med præmiesummen som startkapital.

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0633649.jpg
 Foto: Bo Christensen

"Min første million" er endnu et iværksætterprogram fra DR. Foto: Bo Christensen

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0633640.jpg
 Foto: Bo Christensen

Mads Andreas og Vasilij Brandt smider løbende deltagere ud af programmet. Foto: Bo Christensen

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0633396.jpg
 Foto: Bo Christensen

Foto: Bo Christensen

DR fortæller selv om programmet:

- Alt er på spil, når 11 håbefulde, unge iværksættertalenter kæmper om at få én million kroner i startkapital til at starte deres egen virksomhed. På bare 14 dage skal iværksætterne løse opgaver i fællesskab og på egen hånd - samtidig med, at de skal imponere deres mentorer: de to succesfulde erhvervsmænd Mads Andreas Olesen og Vasilij Brandt. Én efter én sorterer mentorerne nemlig de svageste led fra, og i sidste ende er der kun ét iværksættertalent, der løber med den altafgørende million.

Hele sæsonen på otte afsnit lægges til binge på DRTV 20. februar kl. 6.

Sponsoreret indhold