Kendte31. januar 2022

Fra Amagerdreng til verdensmand: Her er hele historien om Christopher

I dag runder Christopher et skarpt hjørne, og det fejrer vi på SE og HØR ved at fortælle hele historien om ham
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han har over 603.000 følgere på Instagram. Han har 283.000 fans på Facebook.

Han har vundet utallige priser og blevet hædret for sin musik. Han har turneret over hele verden og har penge nok på bankkontoen til at snuppe en spontan tur til Maldiverne eller Seychellerne, hvis det er dét, han har lyst til.

Han er blevet gift med sit livs udkårne, og sammen har de fået den smukkeste datter.

Og nåeh ja... så er han først lige fyldt 30 år!

I den forbindelse bringer vi et stort portæt af hele Danmarks Christopher.

Vandt i 3. klasse

Christopher Lund Nissen blev født 31. januar 1992 på Frederiksberg og flyttede som 3-4-årig til Amager sammen med sine forældre Liselotte og Gert. Her gik han på Korsvejens Skole - 'en hyggelig lille skole, hvor alle kender alle', som Christopher selv har udtrykt det.

Allerede som helt lille elskede han at spille fodbold - og synge. Men det rigtige talent lå ikke i fødderne, men i stemmen.

I 3. klasse kunne han således lade sig hylde som vinder af skolens melodi grand prix - og da han som 12-årig fik sin første guitar, blev drømmen om et liv som popmusiker blot endnu større.

Så mens vennerne brugte tiden på grønsværen, fandt Christopher kuglepen og guitar frem og begyndte at skrive og øve sine egne sange.

Drømmen om livet som popstjerne var så stort, at han blot var en teenager, da han første gang bankede på døren hos pladeselskabet EMI.

Pladefolkene så en måske nok "ufærdig", men meget talentfuld sanger, der trods sin unge alder allerede besad "det dér ekstra", der skal til for at blive én af de helt store.

- Vi vil gerne tilbyde din søn en pladekontrakt, lød den korte besked, da pladeselskabet ringede op til Christophers far.

Årstallet var 2011. Christopher var 19 år. Og popeventyret var nu for alvor ved at begynde.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sommer_i_tivoli.jpg
 (Foto: All Over)

24 år og en ganske flot fyr. Foto: Aller Media

- Ord kan ikke beskrive, hvor stort det er for mig

Allerede inden den unge Christopher udgav sin første single i september 2011, havde han sammen med sin gode ven Theis lavet et covernummer af Robyns "Call Your Girlfriend".

Videoen lagde Christopher på YouTube i august 2011 - og på blot en måned var videoen blevet vist mere end 15.000 gange (… i dag er videoen med den unge Christopher til sammenligning set mere end 3.000.000 gange).

Med andre ord var det ikke kun pladeselskabet og Christophers venner og familie, der nød at lytte til hans karakteristiske stemme - og den 5. september 2011 kunne de tusindvis af fans, som Christopher allerede havde, juble endnu mere: For den dag udkom hans første single, 'Against The Odds'.

- Jeg er så glad. I dag udgives min første sang nogensinde. Ord kan ikke beskrive, hvor stort det er for mig. Jeg vil løbende poste nyheder, billeder med mere herinde, så jeg håber, I vil følge med i ny og næ. Eventyret er startet, skrev en stolt Christopher på sin hjemmeside den dag, hans første single udkom.

Og eventyret var i sandhed startet.

Det poppede nummer blev taget godt imod af både fans og anmeldere, og forventningerne var derfor høje, da Christophers første album 'Colours' endte på butikshylderne 19. marts 2012.

Anmelderne og fansene blev ikke skuffet. Under overskriften "Ungpigehjerter må briste på stribe. Christopher er landet" skrev Gaffas anmelder:

- Hans vokal er lys, blid og solid. Han har et godt øre for den enkle popsang. Og hans debut tegner sig for en god start på en lys musikalsk fremtid.

Samtidigt fik han til opgave at spille opvarmning for Medina, der allerede var fast inventar i de kulørte ugeblade.

Musikkarrieren begyndte at blomstre og spire - og det gjorde kærligheden til den ukronede popdronning også. Christopher og Medina blev kærester og prydede hurtigt forsiden af SE og HØR.

Og vupti kom drengen fra Amager med de krøllede lokker på alles læber.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-20219_0.jpg
 All Over

Christopher på scenen. Foto: Aller Media

Prisregn over popdreng

Regnen silede ned mandag den 24. september 2012, men det var nok alligevel en glad Christopher, der kunne traske hjem i regnvejret efter The Voice-prisfesten på Plænen i Tivoli.

Under armen havde han nemlig prisen som årets The Voice - en eftertragtet pris, der gives på baggrund af stemmer fra lytterne.

… og ikke nok med det. Han vandt også prisen for "Årets Body Art" (på grund af sin James Dean-tatovering) og prisen for "Årets Flirt" på grund af sin scoring af den ni år ældre Medina.

Det forelskede par kyssede og krammede, da de sammen modtog prisen "Årets Flirt".

Prisfesten stoppede på ingen måder her.

To år efter - lørdag aften den 8. november 2014 - kunne Christopher igen forlade en prisfest med armene fyldte.

Han vandt både den eftertragtede "Publikumspris" og prisen for "Årets Danske Popudgivelse" for sit andet album "Told You So" ved Danish Music Awards.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210429_han5025.jpg
 Foto: Hanne Juul

Christopher har opnået mere end de fleste i sit bare 30-årige liv. Foto: Hanne Juul

Det storstilede prisshow blev kulminationen på et år, hvor popdrengen for alvor tog Danmark med storm, efter at hans andet album modtog flotte anmeldelser, da det udkom 24. marts 2014.

Charmetrold

Dog var alt ikke rosenrødt i popsangerens liv. Medina var ikke længere end del af Christophers liv, for parret brød med hinanden omkring årsskiftet.

"Danmarks ukronede pop-par" var fortid, og Christopher kunne nu for alvor blive kendt som 'Christopher' frem for 'Medinas kæreste'.

Og titlen som singlefyr og popsanger gjorde Christopher til en eftertragtet fyr. Pigehjerter (og sikkert også nogle drengehjerter) over hele landet smeltede ved synet af fyren med det skæve smil og de krøllede lokker.

Og for nogle blev kærligheden gengældt.

Christopher kastede først sin kærlighed på krøltoppen Sofie Lange, som han mødte under optagelserne til DR3-programmet 'Jeg er Christopher'. Her arbejdede Sofie Lange som tilrettelægger, men hun blev taget af dokumentaren, da SE og HØR kunne fortælle, at parret var mere end blot venner.

Næste heldige pige blev den ni år ældre Sabina Rocchin, der blandt andet kunne kalde sig undertøjsmodel. SE og HØR kunne i april samme år bringe billeder af parret, der kyssede udenfor modellens lejlighed, efter at de sammen havde festet ved Elle Style Awards.

Dette forhold holdt dog heller ikke.

3. august 2014 kunne han så vise en ny - men igen smuk - kvinde frem. Han lagde ét billede på sin Instagram-profil, hvor han havde armen rundt om en mørkhåret skønhed. Under billedet af det smilende par skrev han blot: 'Hende her'.

Cecilie Haugaard hed pigen, og parret har siden vist, at kærligheden mellem dem blomstrer for fuld skrue, og at de er "meant to be".

I begyndelsen af 2014 tog de en - måske tiltrængt - ferie. De nød livet og hinanden på det luksuriøse hotel Huvafen Fushi, som ligger på én af Maldivernes fortryllende atoller.

Og måske Christopher også nød tanken om, at hans drøm om at få succes i udlandet også var gået i opfyldelse?

I hvert fald havde Østens lande fået øjnene op for den lyshårede fyr med den frække stemme - og Christopher kunne tænke tilbage på et begivenhedsrigt besøg i de østlige lande, hvor han lavede utallige radio- og presseinterviews samt tv-shows, der sammenlagt nåede ud til 150 millioner seere.

- Det er de lyse lokker og de blå øjne,. Det er de ikke vant til…, sagde den unge sanger om sit udlandseventyr til TV 2 i 2014.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/plakater_christopher_2.jpg
 (Foto: All Over)

Christopher gør reklame for sin egen duft på en ganske lækker måde. Foto: Aller Media

DUFTEN AF CHRISTOPHERS DRØMMEKVINDE

Men det var ikke blot sang-successen, der voksede. Christopher sprang også ud som parfume-ejer – for i efteråret 2015 præsenterede Christopher sin første duft – Aquarius.

- Underspillet, feminin og frugtig med et behageligt strejf af havets friskhed, lidt citrus og milde blomster. Sådan dufter Christophers drømmekvinde, lød beskrivelsen af den blå flacon med Chrisser-duften.

Christopher lokkede endda sin fynske modelkæreste til at optræde på en plakat for duften – naturligvis tæt sammen med sin popprins.

Og kærligheden voksede også, når de ikke nød hinandens selskab på et fotoshoot. De tilbragte nemlig flere romantiske ferier sammen i 2015.

Turtelduerne tog blandt andet på romantiske rejser til Italien, Maldiverne og Los Angeles.

Imens fandt parret også tid til at bygge fælles rede i den luksuslejlighed, som Christopher gav sig selv i julegave i december 2014.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/christopher_ny_girl.jpg
 (Foto: All Over)

Christopher sammen med kæresten 'Cille'. Foto: Aller Media

En 114 kvadratmeter stor lejlighed – perfekt beliggende på idylliske Christianshavn – og med en købspris på 6,2 millioner kroner var der vist ingen tvivl om, at Christopher havde formået at skabe succes i en ung alder.

Og så havde han tilmed scoret sin drømmekvinde, selv om det vist ikke havde været helt let...

- JEG HAR EN ANDEN

I 2016 afslørede Christopher nemlig, hvordan han "helt tilfældigt" havde mødt Cecilie under SPOT Festivalen i Aarhus i foråret 2014, men at det ikke havde været helt let at vinde hendes hjerte:

- Det var min manager Thomas, der introducerede mig til Cille, og jeg vidste godt, hvem hun var, for jeg havde stalket hende lidt på Instagram. Cille havde på et tidspunkt set mig i noget live-tv, hvor det var poppet op, hvilke profiler jeg senest havde tjekket ud, og hvor hun var en af dem.

- Jeg prøvede først at forklare mig ud af situationen ved at sige, at der var en anden, der havde holdt min telefon for mig, men den hoppede du ikke rigtig på, fortalte Christopher i 2016 i et Eurowoman-interview sammen med Cecilie.

Cecilie svarede i samme interview:

- Jeg kendte ham slet ikke, men da vi mødtes, glemte vi bare tid og sted. Der var en vild kemi mellem os fra første sekund.

Parret blev dog ikke kærester lige med det samme – Cecilie var nemlig vild med en anden fyr på det tidspunkt.

- Der skete det, at jeg skrev til Cecilie: "Tak for i går. Skal vi ses igen?" Og så svarede hun: "Chris, du virker skidesød, men jeg er vild med en anden." Men jeg kunne jo godt mærke, at der havde været noget kemi den aften, så i stedet for bare at smække døren i holdt jeg den på klem og skrev: "Okay, he's a lucky guy."

Christopher og Cille fortsatte med at skrive med hinanden – de mødtes også enkelte gange over sommeren – og så ”var der jo Tisvilde”, hvor parret tilbragte en hel dag sammen, som Cecilie selv fortalte i interviewet:

- Det var der, Chris sagde til mig: "Skal vi ikke bare aftale, at du er min fra nu af?" Og jeg sagde: "Jo, det kan vi godt." Det var 3. august. Piger har noget med, at man skal have en kærestedag.

Det største "ja"

Samme sted hvor de fik kærestetitel på, var også stedet, der dannede rammen om frieriet.

3. september 2018 delte Cille et foto fra Tisvilde, hvor hun forelsket sad i skødet på Christopher. Til billedet afslørede modellen, at han havde været på knæ.

- Sidste aften var den bedste i mit! Det største JA jeg nogensinde har givet, skrev en forelsket Cille på Instagram.

Året efter forseglede parret så deres kærlighed ved et storslået bryllup på Helenekilde Badehotel.

Det smukke brudepar lagde ikke skjul på, at de var fyldt med kærlighed på årets første sommerdag, 1. juni 2019, som også var dagen, hvor de sagde "ja" til hinanden.

Med udsigt over ud over Kattegat stod smukke Cecilie Haugaard iført en enkel hvid kjole med dyb ryg.

Ved sin side havde hun sin nyklækkede ægtemand, der i dagens anledning var iført et grønligt jakkesæt.

Bag dem fulgte gæsterne den smukke ceremoni, der fandt sted på det smukke Helenekilde Badehotel, der i sin tid blev bygget som sommerhus af byggematadoren Hr. Grüner, der forærede huset til sin hustru i 1896.

https://imgix.seoghoer.dk/christopher_4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Christopher og Cecilie under deres storslåede bryllup. Foto: Thomas Laursen

Lørdag den 1. juni 2019 dannede hotellet dog rammen om kendis-parrets bryllup.

Inden de satte kurs mod receptionen, tog parret sig tid til at tale med SE og HØRs udsendte journalist.

- Lettet, glad, spændt, nervøs! Jeg glæder mig bare! Og prøver at nyde det. Vi prøver at nyde det, alt hvad vi overhoved kan, lød det glad fra Christopher.

- Er det corona?

Da coronaen ramte i begyndelsen af 2020, troede Cecilie, at hun var blevet ramt af en frygtet sygdom. Det viste sig dog at være noget helt andet - og heldigvis langt mere glædeligt.

- Jeg havde småkvalme og følte mig svag i kroppen. Jeg tænkte med det samme, at det kunne være corona, men blev testet negativ. Og så tænkte jeg ikke mere over det, fortalte Cecilie efterfølgende til "To the moon honey".

Der lå dog en anden årsag bag - og den kom frem ugen efter.

Inden sommerhusturen havde Cecilie Haugaard taget sin spiral ud, men hun var overbevist om, at der ville gå noget tid, før hun blev gravid efter mange år på prævention.

Christopher og Cecilie Haugaard
De to turtelduer melder klar til baby nummer to.
 Foto: Martin Høien

Christopher og Cecilie blev forældre i februar 2021. Foto: Martin Høien

Kroppen havde dog andre ideer.

En uge senere var graviditetstesten således positiv.

- Vi skreg begge to af glæde, da vi så den positive test. Vi fik virkelig lyst til at råbe det ud til hele verden. Vi ringede til mine forældre på Facetime med det samme. Ved 22-tiden tog vi hjem til mine svigerforældre for at fortælle dem det.

En måned inden familieforøgelsen rykkede ægteparret teltpælene op og solgte lejligheden på Christianshavn. De ville have mere plads – og ikke mindst et børneværelse til den lille ny.

Parret købte et lækkert – og ganske pebret – rækkehus i et maritimt miljø på Holmen i København.

Prisen lød på svimlende 17,4 millioner kroner.

For det astronomiske beløb fik parret rådighed over en 146 kvadratmeter stor bolig, som ejendomsmægler Eltoft Nielsen beskrev som "pivlækker" og helt ny-istandsat.

Fødte til Stevie Wonder

Parret overtog deres nye hjem 1. februar 2021, hvilket lige akkurat betød, at de nåede at komme på plads, før Cecilie fødte en velskabt datter 20. februar 2021.

Fødslen gik så stærkt, at hun nærved fødte på bagsædet af en taxa.

- Om morgenen har vi haft en stille og rolig dag, og vi har spist brunch med nogle venner, fortalte Cecilie efterfølgende.

I løbet af dagen begyndte maven dog at rumstere, og Cecilie fornemmede, at det nok var nu. Hun kaldte derfor sin musikermand hjem. Han har været på job og var med seks drinks i maven i højt humør.

- Altså, jeg tror, du skal sober up, du skal ikke drikke den der, lød den klare udmelding fra Cecilie til Christopher, der havde medbragt gin, der lige skulle prøvesmages.

Parret ringede efter en taxa for at komme afsted til hospitalet, men på turen begyndte det for alvor at gå stærkt.

- Jeg kan slet ikke se det for mig: Jeg skal komme ned ad trapperne, jeg skal ud i en taxa, jeg skal ind på Riget og så skal jeg op og ligge, og så skal jeg føde. Men jeg har lyst til at presse NU!

- Jeg når at have to veer undervejs, hvor jeg skriger som en eller anden stukken gris. I sidste ve skriger jeg så meget og råber: 'Jeg presser hende ud nu!'.

Cecilie og Christopher nåede dog heldigvis hele vejen ind på fødestuen på Rigshospitalet, hvor popstjernen tog imod sin datter Noelle til lyden af "Isn't She Lovely" af Stevie Wonder.

Fire dage senere delte popfyren endeligt et billede af sine piger.

Christopher var og er altså én fyr, der formår at få sine drømme opfyldt.

Til dét vil han nok sige: "I Told You So".

Sponsoreret indhold