Kongelige6. februar 2022

Fyldt 50 år: Mary mærker overgangsalderen

Kronprinsessen runder det skarpe hjørne – og fødselaren kan efterhånden føle forandringerne på kroppen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kronprinsesse Mary har siden hun blev medlem af det danske kongehus været bevidst om, hvilken position hun har, og hvilket ansvar der medfølger. Og gennem sit arbejde med udvalgte mærkesager har Mary formået at dreje kongehuset i en mere politisk og tidssvarende retning.

 Video: Aller Media

Selv om hun holder sig forrygende godt, kan kronprinsesse Mary godt mærke, at der fra lørdag den 5. februar skal skrives et femtal foran alderen.

For blåt blod forhindrer ikke ældning af kroppen.

I et interview med Eurowoman fortæller Mary ærligt om de forandringer, hun mærker som følge af, at hun nu har været på jorden i et halvt århundrede.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_mho3691.jpg

Ligesom sin mand må også Mary, snart 50, nu bruge briller, som følge af at synet svækkes med alderen. Foto: Aller Media

– Alderen har også givet mig en grundlæggende følelse af at være blevet et mere helt menneske.

At hvile mere i mig selv. At turde mere – for eksempel kaste mig over nye interesser og udfordringer. Eller at sætte ord på noget mere personligt, som der ikke bliver talt særlig meget om.

Nemlig det, jeg begynder at mærke på egen krop – overgangsalderen og de store indvirkninger, faldet i østrogen har på kvindekroppen, fortæller Mary til magasinet og afslører, at hun har søgt informationer om de kropslige forandringer.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20210515_hjp1992-1.jpg

Kronprinsesse Mary er begyndt at styrketræne, så hun kan holde muskelmassen oppe. Foto: Hanne Juul

– Det er svært at gennemskue den tilgængelige information, og jeg kan forstå, at der ikke er forsket meget i overgangsalder.

Men sådan en viden har vi alle – kvinder og mænd – brug for, slår hun fast.

Føler sig frisk

Når dansk-australieren ser tilbage, synes hun, at livet er gået stærkt, ligesom hun fortsat synes, at livet er dejligt.

– Jeg ser ikke alderen som et tal, men mere som en følelse – og jeg føler mig stadig ung og frisk.

Så jeg befinder mig et rigtigt godt sted i mit liv. Jeg er glad for, hvor jeg er, siger kronprinsessen i et fødselsdagsinterview med BILLED-BLADET.

Mary har altid holdt sig fysisk aktiv og er ikke i tvivl om, at det har indflydelse på, hvordan hun oplever at runde det skarpe hjørne.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_mho5569_0.jpg

– Jeg ser ikke alderen som et tal, men mere som en følelse, fortæller Mary i et fødselsdagsinterview med BILLED-BLADET. Foto: Aller Media

– Jeg har altid være meget fysisk aktiv, og det er noget, der giver mig rigtig meget – både fysisk og mental styrke.

Jeg tror, at fordi jeg altid har været så aktiv og brugt min krop på forskellige måder, mærker jeg ikke den fysiske alder så meget, lyder det fra Mary, som i samme åndedrag røber, at hun er begyndt at styrketræne for at holde muskelmassen ved lige.

Op på hesten

Det vil gøre hende bedre i stand til at komme gennem det kommende halve århundrede.

– Når man har gode muskler og styrke, mærker man ikke så meget de små skavanker, der kan begynde at komme med alderen.

Og så er jeg begyndt at ride igen. Det skete i begyndelsen af coronapandemien, og jeg er enormt glad og taknemmelig for, at det er tilbage i mit liv.

Men det kræver også en stor fysisk styrke. Mere end man tror, og især når det drejer sig om dressurridning, fortæller hun i interviewet.

Ungerne blir voksne

Med savnet af i første omgang prins Christian følger også en forventning om fremtiden.

– Jeg glæder mig til at se vores børn blive voksne, og til når de er klar til at stifte deres egen familie, og jeg glæder mig til alle de nye kapitler, der kommer.

Det er meget vigtigt for os, og vi håber på, at vores børn bliver til stærke og selvstændige mennesker, som har mod på at tage fat i livet og gå efter det, de drømmer om. Og vi tror på, at kærlighed og tryghed er fundamentet for det.

Vi taler også om, at tillid giver frihed. Og det er meget vigtigt, at man har tillid til hinanden i en familie. Især i teenageårene er det vigtigt, siger Mary, som med fire børn har nok at se til.

Mobiler bandlyst

– Jeg vil nok sige, at der ikke er nogen dage, der ligner hinanden. Der er meget at holde styr på.

Alle har deres sport og interesser og venner, og så er der meget logistik, der skal på plads.

Dagligdagen har været meget påvirket over de sidste to år, men man kan mærke, at det begynder at komme op i gear igen.

Vi samles altid omkring middagsbordet og til morgenmad, så meget som man nu kan. Det er selvfølgelig ikke altid. Og det er uden mobil. Mobilen kan man ikke have med til spisebordet.

Hårdt at Christian flyttede

Når man er midt i livet, som kronprinsesse Mary, må man acceptere, at ens børn ganske langsomt begynder at forsvinde ud af dagligdagen.

Og Mary har allerede mødt det savn, da prins Christian, 16, sidste år flyttede på Herlufsholm Kostskole for at gå i gymnasiet.

– Da beslutningen var taget, sagde jeg til mig selv, at jeg ikke skulle tænke over det, indtil det nærmede sig, at han skulle på kostskole.

Lige op til hans første skoledag begyndte jeg at mærke, at det var hårdt.

[[{"fid":"235441","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":1034,"width":940,"class":"media-element file-default"}}]]Men det er, som det er med børn. Man har dem kun til låns. Og man glæder sig over, at de står stærkt og er selvstændige nok til at stå på deres egne to ben og har mod på at komme ud og gøre det, de har sat sig for.

Det glæder jeg mig over. Jeg glæder mig så meget på hans vegne over, at han er så glad for det.

Men så er der den anden side, som er et lille sår. Det er gået så hurtigt, og jeg kommer til at savne ham, så det var hårdt, men det er livets gang. Og når man så har ham hjemme, er det endnu mere specielt, siger mor Mary til BILLED-BLADET.

Sponsoreret indhold