Kendte4. februar 2022

Kanye West raser: Det er mod min vilje

Den amerikanske rapper er rasende over, at den lille datter North West har adgang til det sociale medie TikTok, uden at han har givet sin tilladelse
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Stemningen er ikke just god mellem eksparret Kanye West og Kim Kardashian.

Senest har den 44-årige ordsmed brugt sin taletid på at brokke sig over, at han ikke er glad for, at den ældste datter, North West, har en profil på det sociale medie TikTok.

- Siden det her er min første skilsmisse, så har jeg brug for at vide, hvad jeg skal gøre ved, at min datter er blevet sat på TikTok mod min vilje, skriver "Monster"-rapperen i et opslag, som han har delt på sin Instagram-profil fredag.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Det er ikke første gang, at rapperen og tøjdesigneren raser over, at parrets børn dukker op på sociale medier.

Han har tidligere udtalt, at han ikke havde tænkt sig at lade sine børn få adgang til TikTok, uden at han havde givet lov.

- Mine børn kommer ikke til at være på TikTok uden min tilladelse, lød det fra Kanye i januar.

I november lancerede den 9-årige North West sammen med sin mor, den 41-årige Kim Kardashian, en fælles profil åpå TikTok, hvor de blandt andet viste Thanksgiving-dekorationer frem.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kim-kardashian-kaney-north-west-76-1.jpeg
 FOto: kimandnorth/Tiktok

(Foto: kimandnorth/Tiktok)

Få uger senere gik den kække North live på mediet, uden at hun havde fået lov af sin mor.

- Mor, jeg er live, kunne North høres sige.

- Nej, stop. Det må du ikke, kunne man høre Kim sige i baggrunden, hvorefter North sagde hurtigt farvel til sine følgere og afsluttede liveudsendelsen.

Kanye og Kim gik fra hinanden i begyndelsen af 2021. De har sammen North, 9, Saint, 6, Chicago, 4, og Psalm, 2.

Sponsoreret indhold