Kendte8. februar 2022

”Bagedyst”-stjerne Frederik Haun afslører: Har sagt jobbet op

Den 30-årige DR-stjerne og ”Bagedyst”-finalist har taget et stort skridt i karrieren og sagt sit job op for at forfølge drømmen om kage og ikke mindst få mere tid sammen med sin forlovede
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

2022 bliver på mange måder et ganske spændende år for den 30-årige Frederik Haun, der sidste år bagte sig ind i hjerterne hos danskerne, og hos sin "Vild med dans"-forlovede Morten Kjeldgaard.

Med sin deltagelse – og ikke mindst finaleplads – i DR-hittet ”Den store bagedyst” har Frederik fundet en ustyrlig lyst til at fortsætte sit bageri.

Noget, der har fået ham til at tage et ganske stort skridt karrieremæssigt.

Han har nemlig sagt sit job op som ejendomsmægler. Det afslører han tirsdag på sin Instagram-profil.

– JEG ER BLEVET SELVSTÆNDIG. Jeg har sagt mit job op som ejendomsmægler, hoppet ud af branchen og fået registreret eget CVR nr. Det er sindssygt nervepirrende og mega spændende på en gang!!! Nu jagter jeg drømmen og de mange muligheder, som bagedysten og ikke mindst alle jer der følger med herinde, har givet mig, skriver han blandt andet.

Artiklen fortsætter under opslaget

Til SE og HØR fortæller han, at det er en stor beslutning, men også den helt rigtige for ham lige nu.

– I perioden hvor "Bagedysten" blev vist og til nu, der har jeg haft, hvad der føles som to fuldtidsjobs. Et som ejendomsmægler og et på de sociale medier. Så i december gjorde jeg det op med mig selv, at jeg skulle stoppe med det ene, for jeg havde ikke tid til begge ting, fortæller han.

Efter flere snakke frem og tilbage med sin forlovede, Morten Kjeldgaard blev han enig med sig selv om, at muligheden ikke ville byde sig igen.

– Så nu gør jeg det, nu kaster jeg mig ud i det og satser og krydser fingre for, at det bliver en succes.

Hvad bageentusiastens nye virksomhed skal indeholde, er han fortsat ved at finde ud af. Men han understreger, at hans følgere godt kan se frem til meget mere kage, selv om også livet med Morten kommer til at fylde mere.

– Det er jo stadig meget nyt for mig, så jeg skal stadig finde en vej for min virksomhed. Jeg tror, det bliver en længere rejse, jeg skal ud på.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frederik_haun_smil.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Smilet er stort hjemme hos Frederik Haun, der ikke kan lade være med at fylde chokolader og bage kager på højtryk. Foto: Mikael Rieck

Det er dog ikke kun Frederik selv, der jubler over sin beslutning. Også Morten, der selv lever som selvstændig, kan glædes ved hans nye karrierevej.

– Vi vil gerne se hinanden mere i øjnene og bare være kærester. Kalenderen for os begge har været helt booket, så jeg tror ikke, jeg lyver, hvis jeg siger, vi det seneste år ikke har haft en hel dag sammen uden arbejde.

Men det bliver der lavet om på for parret nu, der i næste måned har planer om at drage seks uger til Thailand.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/bagedyst_4_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Frederik Haun og Morten Kjeldgaard kan se frem til meget mere tid sammen, nu hvor DR-stjernen er sin egen chef. Foto: Martin Høien

Det er dog langt fra kun tv-parret selv, der glæder sig over, han endelig får mere tid til at fordybe sig i kagerne og de fyldte chokolader.

Knap 4.500 har i skrivende stund liket hans opslag, mens flere allerede nu ønsker ham tillykke med beslutningen og proklamerer, at de ”glæder sig” til at følge med.

Blandt andet flere af hans andre ”Bagedyst”-kollegaer, herunder sidste års vinder, Sæþór Kristínsson og ikke mindst hans medfinalist Anelise Severinsen.

[node:aller-related-content: 0]

Sponsoreret indhold