Kendte16. februar 2022

Frederik Fetterlein helt ærlig om tennis stop: Det blev ensomt

Den 51-årige realitystjerne og tidligere professionelle tennisspiller lod aldrig helt sit talent vokse så meget, som det kunne have, det indrømmer han i en ny podcast
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han har været med i et utal af forskellige realityprogrammer og givet sig i kast med alt fra ”Divaer i junglen” til ”Luksusfælden”.

Men det er nu alligevel hans tid som professionel tennisspiller, de fleste forbinder navnet Frederik Fetterlein med – selv om han valgte at trække sig fra sporten, inden han havde vist sit måske egentlige fulde potentiale.

Det fortæller han i dag i det nyeste afsnit af podcasten ”Her er dit realityliv” fra Ally, der udkommer hver fredag.

For potentialet var der bestemt med flere måneder på 75.-plads på verdensranglisten, og i dag ærgrer han sig over ikke at have taget det næste skridt og satset efter at være i top 50.

– Jeg havde slet ikke nok struktur til at spille hver uge, og det kan jeg jo se i dag på topspillerne, som Caroline Wozniacki, hun spillede jo hver uge, og det kræver det. Men jeg har svært ved at træne hver dag og rejse hele tiden. Jeg elskede det, men det var også lidt en hobby for mig, indrømmer han ærligt.

Men selv om Fetterlein fandt glæden til sporten i en relativ tidlig alder, så nåede han aldrig helt at finde sig tilpas altid at skulle være væk hjemmefra.

– Jeg elsker at være sammen med mine venner og familie, men det der med at rejse alene og spille en kamp, som du kun måske vinder, det var meget ensomt, fortæller han og fortsætter:

– Det var meget hårdt at rejse rundt alene. Det endte også med til sidst i min karriere, at jeg ringede rundt til alle mine venner og spurgte, om de ville med, når jeg skulle afsted. Jeg skulle nok betale for det, jeg ville bare ikke alene afsted.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frederik_fetterlein.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Frederik Fetterlein ser i dag tilbage på sin karriere som tennisstjerne – og ikke mindst tiden efter hans stop. Foto: Kaspar Wenstrup

Derfor sluttede det

Efter at have været professionel siden 1988 valgte han i 2004 at gå andre veje.

Noget, som siden flere gange er blevet beskrevet om, at Fetterlein droppede sporten for nattelivet, dyre drinks og kvinder.

I dag mener han dog ikke, det var årsagen til hans exit fra toppen af sporten.

– Folk sagde, jeg var useriøs, at jeg festede og var ude med damer, men jeg tror ikke, det var det. Jeg hygger mig meget, tingene kommer som de kommer, og det der med at skulle spille og rejse hver uge. Det var jo tit, hvor det gik godt, og så kunne jeg godt tænke, den næste turnering springer jeg over, og så sidder jeg med min mor i haven og drikker en kop kaffe i solen, lyder det smilende fra ham.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20210903_dm_remee_aabner_ny_natklub_0017-1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Selv om Frederik Fetterlein ikke selv kalder nattelivet årsagen til sit tennisstop. Så kan han stadig beskrives som 'festglade Frederik'. Her er han i september 2021. Foto: Dan Mariegaard

Trods Fetterlein valgte at droppe karrieren som professionel, så fylder tennis i dag fortsat meget for ham, når han ikke bruger sin tid på at køre sønnen Sean frem og tilbage fra sin fodboldtræning.

Udover sønnen Sean på 13, som han fik sammen med sin ekskæreste Saszeline Sørensen, så har han også sønnen Tobias på 20, han fik sammen med sin første hustru, den tjekkiske model Tereza Maxova.

[node:aller-related-content: 1]

[node:aller-related-content: 0]

Sponsoreret indhold