Kanye West i kæmpe kovending: Tigger Kim om genforening
Det er gået vildt for sig mellem Kim Kardashian og eksmanden Kanye West i løbet af den seneste uges tid.
Fredag gik den 44-årige West mere eller mindre amok på Kim Kardashian via sin Instagram-profil, hvor han rasede over, at den 8-årige datter North West havde adgang til TikTok.
Derfra eskalerede det til, at Kim Kardashian på opsigtsvækkende vis sendte et offentligt svar retur til Kanye, og svarede Kanye igen på det? Ja, det gjorde han naturligvis.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Datteren North er en aktiv TikTok-bruger, og det fik Kanye til at sende en sviner i retning af Kim Kardashian. (Foto: kimandnorth/Tiktok)
Det er ikke just søde ord, rapperen har sendt i retning af sin eks. Han har blandt andet påstået, at Kimmy K har anklaget ham for at være på stoffer og stjæle, ligesom han også mener, at han blev udelukket fra datteren Chicagos fire-års fødselsdag.
Nu har piben dog imidlertid fået en anden lyd. Kanye har nemlig onsdag eftermiddag dansk tid delt et opslag på sin Instagram-profil, hvor han ønsker at samle sin familie igen.
I opslaget har Kanye delt en række billeder af Kim Kardashian og parrets fire børn, som er fotos, der er taget i forbindelse med det store interview, Kim Kardashian netop har givet til det amerikanske modemagasin Vogue.
- Kære Gud, please bring vores familie sammen igen, skriver rapperen.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Kardashian-West-familien, da alting stadig var fryd og gammen. (Foto: Instagram)
Det er langt fra første gang, at "Donda"-rapperen sender et tydeligt signal om, at han ønsker at være sammen med Kim Kardashian igen.
Se Kanyes opslag her: