Kultserien ”Futurama” vender tilbage
20 nye episoder er på vej fra skaberne af den voldsomt populære animationsserie ”Futurama”.
Det skriver Variety.
Det er streamingtjenesten Hulu, der har bestilt de nye afsnit fra skaberen bag tv-hittet Matt Groening og hans udviklerkollega David X. Cohen, og ifølge filmmediet kan fans af animationen se frem til et gensyn – eller genhør – med mange af de originale stemmer og figurer.
Skuespillere som Billy West, Katey Sagal, Tress MacNeille, Maurice LaMarche, Lauren Tom, Phil LaMarr og David Herman vender alle tilbage, mens stemmen bag karakteren Bender - John DiMaggio – endnu ikke er ombord.
DiMaggios gemmer sig bag hovedpersonen Philip Frys robotfølgesvend, og hans fravær på rollelisten vækker så stor vrede blandt seriens loyale fans, at skuespilleren er kommet med en udtalelse gennem et opslag på Twitter.
- Tak for jeres bekymringer og ros, alle sammen. Det sætter jeg pris på. Bare rolig, jeg skal nok holde jer opdateret, skriver han og hashtagger opslaget med #bendergate samt karakterens catchphrase ”Cheese it!”
Artiklen fortsætter under billedet:
Matt Groening har haft massiv succes med sine serie "The Simpsons" og "Futurama"
(Foto: MEGA)
En ære
Den ene af de to skabere, David X. Cohen, fortæller begejstret i forbindelse med nyheden om de kommende afsnit:
Jeg er så glad for at få muligheden for at tænke på fremtiden igen… Eller bare alt andet end nutiden, faktisk.
- Det er en sand ære at kunne annoncere ”Futuramas” tilbagevenden endnu en gang, før showet nok igen bliver afbrudt pludseligt, tilføjer Matt Groening, der også står bag den ikoniske serie om familien ”Simpsons.”
Produktionen går i gang allerede denne måned, og de nye ”Futurama”-episoder forventes at få premiere i 2023.