Kongelige10. februar 2022

Prins Charles har corona igen

Den 73-årige arving til den britiske trone er blevet testet positiv for anden gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega614772_001.jpg
 Foto: MEGA

Selvom man er prins og kommende konge, så kan man altså ikke undgå corona.

Det må Storbritanniens prins Charles sande, efter han for anden gang er blevet testet positiv for sygdommen.

Det skriver Mirror, der citerer et opslag, som den kongelige residens Clarence House har delt på Twitter.

- Prinsen af Wales blev testet positiv for covid-19 til morgen, står der i opslaget.

- Han har nu isoleret sig selv, fortsætter det.

Nyheden kommer blot dagen efter, at den britiske prins deltog i et officielt arrangement på British Museum i London.

Til arrangementet gav han blandt andet en tale til de omkring 350 gæster, som inkluderede op til flere britiske ministre såsom indenrigsministeren, Priti Patel, og finansministeren, Rishi Sunak.

Det er som nævnt anden gang, at prins Charles, som er arving til den britiske trone, tester positiv for coronavirus.

Han havde sygdommen for første gang tilbage i marts 2020.

Sponsoreret indhold