X Factor11. februar 2022

"X Factor"-Lasse om sit exit: Det var en god ting

Når han skulle ryge ud til en, var det okay for den 17-årige tømrer at vige pladsen i liveshows for Mads
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Thomas Blachman kaldte det den sværeste beslutning, han nogensinde har skullet træffe i sin tid som dommer i ”X Factor”.

Og som seer var det da også højspændt tv, da Blachman skulle sende en ung sanger hjem og den anden videre til liveshows.

Valget faldt på 15-årige Mads, mens den 17-årige tømrerlærling fra Vejle måtte forlade sangkonkurrencen lige før liveshowene.

Lasse Skriver er dog lige så okay med at ryge til Mads, som han gav udtryk for på skærmen kort efter at være blevet vraget af Blachman.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foto_-_lasse_lagoni_tv_2_1.jpg
 (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

Lasse Skriver nåede ikke liveshows i "X Factor". Foto: Lasse Lagoni/TV 2

– Selvfølgelig ville jeg gerne have været videre, men det er Mads, jeg ryger ud til. Jeg kan ikke sige andet end at det er sgu fortjent. Så jeg har det egentlig okay, siger han til SE og HØR.

Selv om målet om at komme med videre til live var inden for rækkevidde, anerkender han Blachmans beslutning.

– Jeg vil ikke sige, at jeg er skuffet. Boot camp varer jo i tre dage, så jeg havde ligesom hørt Mads’ performance og vidste godt, at den blev tough. Han er sgu dygtig. Selvfølgelig var jeg ærgerlig lige da jeg kom ud, men nu her efterfølgende kan jeg jo godt se, at det er det rigtige Blachman har valgt ifølge mig.

Det bliver med al sandsynlighed ikke det sidste, vi ser til den syngende tømrer. For den enorme eksponering i bedste sendetid har åbnet en masse døre for Lasse.

– Det har åbnet sindssygt mange døre. Nu kan jeg ikke sige så meget endnu, men jeg kan fortælle, at det faktisk var en god ting, at jeg ikke gik videre. Og det lyder måske lidt mærkeligt, men det kommer der mere om snart, lyder det hemmelighedsfuldt.

Da SE og HØR forsøger at lirke et svar ud af den hermetisk lukkede Lasse, svarer han.

– Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger … Jeg har fået sangundervisning efterfølgende. En lille smule. Eller ikke decideret sangundervisning, men der har været noget andet, siger han kryptisk og henviser til det, der i den nærmeste fremtid bliver offentliggjort.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold