Kendte11. februar 2022

Vild med Dans-stjerne køber hus med kæresten: Har smidt seks millioner kroner

Den OL-vindende kajakroer og dansetrold René Holten Poulsen har købt en kæmpe villa sammen med partneren Birgitte Vangsaae
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rene.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Der bliver lovet 102 kæmpestore kvadratmeter til dem, der vil betale kajakroeren og Vild med Dans-stjernen René Holten Poulsen 6,8 millioner kroner for hans nuværende hjem i Kongens Lyngby.

Villaen er netop sat til salg. Og den 33-årige sportskendis håber uden tvivl på en hurtig handel.

For helt som Vild med Dans-kollegaen Patrik Wozniacki, der også flytter til nye omgivelser med sin partner (i Køge, red.), har René Holten Poulsen netop købt hus sammen med sin partner gennem næsten to år.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er her i Ballerup, at kendisparret nu vil slå sig ned. Men først skal huset gennemrenoveres.
Det er her i Ballerup, at kendisparret nu vil slå sig ned. Men først skal huset gennemrenoveres.
 Foto: Skråfoto

Ifølge ejendomsmægleren er der nærmest sydlandsk stemning i det nye kvarter, som kajakroeren og hans 26-årige partner snart flytter ind i. Foto: Skråfoto

Han og sygeplejersken Birgitte Vangsaae, 26 år, har således smidt seks millioner kroner for herlighederne, kan SE og HØR i dag afsløre.

Det er en halv million kroner mindre, end arvingerne til dødsboet oprindeligt forlangte.

Ifølge tinglysningen satte de 12. januar "blæk" på købsaftalen for huset, der er dobbelt så stort som Poulsens nuværende ejendom, hvor Birgitte også bor i dag.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Parret kan allerede 1. marts flytte ind i Ballerup, men forberedelserne har tilsyneladende været i gang længe.

15. januar delte Birgitte Vangsaae nemlig denne søde besked på Facebook med resten af verden:

"Er der nogle der har nogle flyttekasser de skal af med? Kvitterer med en god æskenchokolade 😉."

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sport70.jpg
 Foto: Mikael Rieck

René Holten Holten, 33, har tidligere været kæreste med svømmeren Pernille Blume (billedet). Men forholdet brast allerede i 2018. Nu har han købt hus med sin nye kærlighed, der er sygeplejerske og 26 år gammel . Foto: Mikael Rieck

Mægler: Klar til børn

Og det er ikke alene de nu 206 kvadratmeter og seks værelser i Ballerup blot 12 kilometer væk, som giver de unge tilflyttere mere albuerum.

Ifølge salgsannoncen for huset er der nemlig tale om en unik villa. Og den er klar til familieforøgelse, hvis det skulle blive aktuelt:

"På Ballerups måske bedste beliggenhed er denne fantastiske, arkitektoniske villa fra 1971 placeret sydvest vendt, der med sine 206 kvm vil være en spændende mulighed for børnefamilien, som vil have det helt unikke!" lyder det vanen tro meget optimistisk i annoncen fra Estate-mægleren.

"I stueområdet er der mange muligheder for at indrette spiseafdeling og afslapningsområde lige efter jeres behov og ønsker, og pejsen er med til at give en hjemlig atmosfære på de køligere aftener."

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_roer_rene_holten_001_copy_preview.jpg

Pool eller sø? Mon ikke den rutinerede roer vælger det sidste, selvom han nu får direkte adgang til begge. Foto: Aller Foto og Video

Og der er ikke langt til vand, hvis René Holten Poulsen får lyst til en kajaktur. Vælger han poolen på grunden, skal han dog nok regne med mange korte ture.

Der er heldigvis flere og større vandhuller tæt på ejendommen, som måske kan bruges i en snæver vending.

SE og HØR bad fredag kajakroeren om en kommentar til huskøbet, men han har endnu ikke reageret på henvendelsen.

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Sponsoreret indhold