Gennemsnitsalderen stiger for førstegangsfødende

Antallet af danske fødsler steg en smule i 2021, hvor gennemsnitsalderen for førstegangsfødende også tog et lille nøk op.

Dog får de 20-24 kvinder færre børn end tidligere. For femte år i streg faldt fertilitetskvoten nemlig for den gruppe.

Det er nogle af de konklusioner, som den seneste opgørelse over fertilitet og fødsler i Danmark fra Danmarks Statistik viser.

alder for fødsler stiger en lille smule

Den gennemsnitlige kvinde er nu 29,8 år, når hun føder sit første barn. Det tal er steget fra 29,6 år i 2020.

Gennemsnitsalderen for alle kvinder, der fødte i 2021, lå på 31,4 år. Også her er der en stigning på 0,2 procentpoint fra 2020.

For mænd ligger gennemsnitsalderen for førstegangsfædre vanen tro en smule højere.

Her er den 31,5 år, mens at gennemsnitsalderen for alle mænd, der fik barn i 2021, lå på 33,5 år.

Den største fertilitetsstigning fandt sted hos de 30-34 årige kvinder. Her steg tallet af fødsler fra 130,6 til 135,6 per 1000 kvinde i aldersgruppen. Også de 35-39 årige så en lignende stigning - her fra 68,5 til 73,3 fødsler per 1000 kvinde i aldersgruppen.

Flere børn

I alt blev der sidste år født 63.473 børn, hvilket er omkring 2500 flere end i 2020.

Det stemmer godt overens med det faktum at fertilitetskvotienten også er steget.

Fertilitetskvotienten regnes ud fra, hvor mange børn 1000 danske kvinder mellem 15-49 år sætter i verden.

Her ligger tallet på 1.724 per 1000. kvinde – altså 1,72 barn per kvinde mellem 15-49 år.

Til gengæld er antallet af barnløse kvinder på 50 år, det højeste i syv år - 12,3 procent af kvinder i den alder har aldrig fået barn.

Omvendt har antallet af barnløse mænd på 50 år sneget sig under 20 procent for blot tredje gang siden 2004.

19,5 procent af mænd på 50 år er uden barn, hvilket er det laveste i 19 år.