Det frække17. februar 2022

Dansk verdensnyhed: Sexlegetøj lavet på genbrugsplast

Mathilde Mackowski håber, at hun har startet en bølge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2022-02-15_13-41-43.png
 FOTO: SINFUL.DK

Du kender de der plastiklåg fra vandflasker og mælkekartoner. Herhjemme kommer de nogle gange i den rigtige affaldsbeholder, andre gange ude i naturen, hvor de til sidst ender i havet.

Nu har dansk sexshop fundet ud af at bruge disse låg på en måde, der både gavner naturen og seksualiteten.

Plastikken bliver samlet op af lokale fiskere i og omkring hav, vandløb og søer i Sydøstasien. Herefter bliver det støbt om til tre forskellige stykker sexlegetøj, der belægges med blød silikone.

https://imgix.seoghoer.dk/2022-02-15_13-38-30.png

Projektet er lavet i samarbejde med #tide, som er en af verdens førende organisationer inden for upcycling og genanvendelse af ocean-bound plastik.

Serien Ohhcean består af en magic wand, en luksuriøs G-punktsvibrator og en kraftfuld kropsvibrator.

Bølge

Kvinden bag Ohhcean er selvfølgelig danske Mathilde Mackowski, der er medejer af Skandinaviens største sexshop sinful.

- Ohhcean er et projekt, der ligger mit hjerte nært. Hele vores team har arbjedet hårdt i rigtigt lang tid for at kunne tilbyde et verden et produkt, der kombinerer nydelse med ocean-bound plasktik. Det har været en lang proces. Dette er kun begyndelsen, og vi er sindssygt glade for at have startet den første bølge, forklarer iværksætteren Mackowski.

Udlandet

Sidste år fik sinful en gigantisk kapitalindsprøjtning, da kapitalfonden Polaris købte 57,5 procent af firmaet. Og det er nu tydeligt, at Mathilde og de nye medejere ikke længere kun ser Danmark og Skandinavien som de primære markeder. Fokus er rettet mod det europæiske:

Kampagnen for ohhcean på instagram er på engelsk, sinful har for nylig fået artikler plantet i britiske medier, og Mathildes nye look i kampagnen passer i den grad til den økobevidste og sexpositive internationale forbruger, der spiser vegansk og lytter til Mø og Ohland, mens hun med god samvittighed masturberer med klimavenlige vibratorer.

Vi spurgte Mathilde, om vores observationer er korrekte:

- Well, mit nye look var en ide, jeg fik nytårsaften kl 23:51 - super upraktisk. Men jeg spiser jo faktisk vegetarisk og synes, at Mø er cool. Og ja, vi kommer til at gå ind på flere nye markeder henover de næste par år. Vi tager en bølge ad gangen.

Sponsoreret indhold