Kendte16. februar 2022

Martin Brygmann forladt af kæresten

Efter mere end 20 års partnerskab er Marianne Lykkesfeldt flyttet fra den 59-årige skuespiller. Hun er mor til tre af Martin Brygmanns fem børn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/317937f61e8b4c5dbc664867d05a03cd.jpg
 Foto: ALLER MEDIA

Efter mere end 20 år sammen er Martin Brygmann blevet forladt af kæresten Marianne Lykkesfeldt.

Ifølge CPR-registreret er Marianne Lykkesfeldt for to dage siden flyttet fra sit og Martin Brygmanns stråtækte bondehus i Farum til sin mors hus i Gentofte.

Den 59-årige skuespiller Martin Brygmann og den 14 år yngre arkitekt Marianne Lykkesfeldt har tre børn sammen. Desuden har Martin Brygmann fra forholdet med dramatikeren Line Knutzon to voksne børn.

https://imgix.seoghoer.dk/marianne_lykkesfeldt_og_martin_brygmann_foto_dan_mariegaard.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Marianne Lykkesfeldt og Martin Brygmann til fodbold i Parken. (Foto: Dan Mariegaard)

Til mediet Alt har Martin Brygmann ikke lagt skjul på, at Marianne har betydet alverden for ham:

- Det er sindssygt få mennesker, jeg kan få grineflip med, men Marianne kan få mig til at ligge og rulle rundt på gulvet og skrige af grin, mens tårerne triller, har han fortalt.

Marianne Lykkesfeldts flytning tyder på, at Martin Brygmann ikke har så meget at grine af i øjeblikket.

SE og HØR har været i telefonisk kontakt med Marianne Lykkesfeldt, men hun valgte at afbryde forbindelsen.

Sponsoreret indhold