Reality17. februar 2022

"Løvens hule"-deltager siger nej til Jesper Buch: – Men så hører jeg en stemme …

Malthe Büttner er fast besluttet på ikke at afgive mere en 12,5 procent af sin virksomhed i "Løvens hule", men så får Jesper Buch ham pludselig på andre tanker
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Vi er gået direkte op på smertegrænsen. Den er desværre 12,5 procent, siger Malthe Büttner i dagens afsnit af "Løvens hule".

Den 24-årige iværksætter leder dagligt virksomheden ildbordet.dk sammen med sin kæreste, 26-årige Sofie Schwartz, og parret ender med at vende sig om og være på vej ud af studiet uden en investering.

– Jeg var afklaret med, at vi ikke kunne blive enige, indtil jeg hører en stemme: "Er du sikker?", fortæller Malthe Büttner til SE og HØR.

– Den kommentar i sidste øjeblik, fra sådan en stolt løve som Jesper Buch, den fik mig til at skifte mening.

Efter en dramatisk forhandling lykkes det Jesper Buch at gå hjem med 15 procent ejerskab i ildbordet.dk ApS.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/jesper_buch_ildbordetdk_loevens_hule_sofie_schwartz_malthe_buttner.png
 Foto: Ildbordet.dk

Sofie Schwartz og Malthe Büttner har været kærester i halvandet år og haft ildbordet.dk i snart et år. Nu har de Jesper Buch med på rejsen. Foto: Ildbordet.dk

Iværksætterne bag det tændte havebord er klar over, hvor stor en forskel det kan gøre at have Jesper Buch med på holdet, og i dag er de lykkelige for, at investoren fik dem til at ændre holdning.

– Det var kun få procenter, der skilte os ad, og Jesper kan give os et boost og har kontakter i udlandet, forklarer Malthe Büttner.

Næste skridt for ildbordet.dk er at skalere op i produktion og kapacitet.

– Før havde vi et mindset, der hed "vi skal bare fremad", men nu skal der styr på de ting, siger Malthe Büttner, der har lagt en plan med Jesper Buch og Sofie Schwartz.

– Vi vil gerne sælge 1.000 borde i år.

Sponsoreret indhold