Gobs viser kæresten frem for første gang
Det er ikke så meget, man endnu har set til den upcoming rapper Gobs, men nu viser han både sig selv og kæresten frem.
SE og HØR møder Gobs på den røde løber til Zulu Awards, hvor han er nomineret i kategorien "årets nye navn", og her spørger vi selvfølgelig til rapperens +1, og hvordan de to har mødt hinanden.
Gobs og Josefine har været sammen i syv måneder.
– Vi mødtes ret naturligt. Man kommer i de samme kredse, og så lige pludselig støder man på hinanden, og så var det det rigtige tidspunkt for os begge to, fortæller Gobs.
Artiklen fortsætter under billedet …

Rapperen Gobs og kæresten Josefine på den røde løber til Zulu Awards 2022. Foto: Martin Høien
Rapperen afslører også, at han skriver sange til sin udkårne, og de er en del af hans nyeste album, der er mere personligt end tidligere udgivelser.
– Der er jo sket mange ting i mit liv det sidste lange stykke tid, så det har handlet om at få det hele med. Har fået en kæreste, skal synge lidt om det, så hun er glad og alle de der små ting. Man skal lige fedte lidt jo.
Se – og hør – hele interviewet med Gobs i videoen i toppen af artiklen.