Kendte22. februar 2022

Efter tragisk tab: Nu er Chrissy Teigen klar igen

Få måneder efter, Chrissy Teigen og John Legend kunne fortælle, de ventede deres tredje barn, mistede ham igen på tragisk vis
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I oktober 2020 kunne den 36-årige Chrissy Teigen og hendes musikermand, John Legend, 43, på ulykkelig vis fortælle, at de havde mistet deres ufødte søn, Jack.

Det skete, efter hun i august samme år annoncerede, at de ventede sig, men at graviditeten havde været særlig svær, der fik utallige blodtransfusioner.

Men i sidste ende var det desværre ikke nok til at fastholde graviditeten med Jack.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega594998_010.jpg
 Foto: MEGA

Chrissy Teigen og John Legend har været gennem en svær tid, men det ser ud til, at de er klar til at vende skuden nu. Foto: MEGA

Den tragiske nyhed væltede parrets verden, der i forvejen er forældre til datteren Luna på fem år og sønnen Miles på tre.

Faktisk væltede den så meget, at hun i april måned sidste år kunne fortælle, at hun ikke længere har mulighed for at blive gravid på naturlig vis, efter den pludselige abort.

Teigen har generelt holdt sig mere tilbage på sine sociale medier siden tabet af sønnen. Men i weekenden kunne hun dele med sine mere end 37 millioner følgere på Instagram, at hun og manden igen er begyndt at drømme om at udvide familien med endnu et medlem.

– Jeg ville gerne fortælle jer, at jeg er i fuld gang med endnu en omgang fertilitetsbehandling, så jeg kan redde så mange æg som muligt, så vi forhåbentligt kan skabe nogle stærke og sunde embryoner, starter hun et længere opslag.

Men trods de jo ellers glædelige nyheder om, at den lille familie tager kampen op igen, så er den ikke kun fyldt med glædestårer, men også de triste af slagsen.

Fertilitetsbehandlingen betyder nemlig, at hendes krop reagerer med en oppustet mave, der allerede har kastet flere ”er du gravid”-spørgsmål af sig.

– Det gør mig faktisk ikke noget, at jeg skal stikke mig selv, de får mig til at føle mig lidt som en læge eller kemiker. Men oppustetheden er en bitch, så jeg beder jer på pæneste vis om ikke at spørge, om jeg er gravid, selv om jeg godt ved, I gør det med den bedste hensigt. Det stinker bare ret meget at høre, når jeg nu er alt andet end gravid!

Artiklen fortsætter under opslaget

Chrissy Teigen har ikke delt mere om, hvor langt hun er i processen med sin IVF-behandling.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/chrissy_teigen_0.jpg
 Foto: MEGA

Smilet lader til for alvor at være tilbage hos Chrissy Teigen. Foto: MEGA

Hun og John Legend mødte hinanden tilbage i 2006, da hun medvirkede i hans musikvideo til sangen ”Stereo”. De blev siden gift i 2013, mens de bød deres første barn velkommen i 2016.

Sponsoreret indhold