Kendte21. februar 2022

Grim skilsmisse: Stjerne deler voldsomme beskeder og anmoder om polititilhold

Bruddet mellem kendisparret Alice Evans og Ioan Gruffudd har udviklet sig rigtig, rigtig grimt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megar46267_2_0.jpg

20 år.

Det er så længe, skuespillerne Ioan Gruffudd og Alice Evans har dannet par.

Nu er kærligheden mellem dog mere end bare brast. Den har faktisk udviklet sig til noget, der ligner had.

Det offentlige uvenskab mellem de to startede i januar 2021.

Her delte 53-årige Alice Evans et opsigtsvækkende opslag på sociale medier, hvor hun i den grad luftede parrets beskidte vasketøj.

Hun beskrev for eksempel, hvordan hendes 'Fantastic Four'-ægtemand gennem 14 år havde forladt hende og deres to små børn for en anden kvinde.

Efterfølgende har der været gentagende stridigheder mellem det separerede ægtepar, men nu har bruddet taget sig en endnu mere dramatisk drejning.

Voldsomme beskeder

Ifølge Page Six og People har 48-årige Ioan Gruffudd nemlig anmodet om et polititilhold mod Alice Evans.

Polititilholdet, der er på 100 yards (91 meter), og som både gælder for ham og hans nye kæreste, Bianca Wallace, skyldes, at Ioan Gruffudd føler sig chikaneret af ekskonen.

Ifølge ham har Alice Evans gentagne gange forsøgt at sælge falske historier om ham til pressen og sågar truet ham.

Hans beskyldninger har han forsøgt at bevise ved at dele en række beskeder, som han har modtaget af ekskonen.

Og ifølge People og Page Six, som har fået indsigt i retsdokumenterne i sagen og dermed beskederne, er det nogle voldsomme beskeder.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega243258_023_1.jpg

Ioan Gruffudd og Alice Evans med deres to små døtre tilbage i 2018. Foto: MEGA

I nogle af beskederne sviner Alice Evans angiveligt Ioan Gruffudds nye kæreste til ved at kalde hende 'giftig'.

I en andre beskeder truer hun sin eksmand med at 'gøre ved ham, hvad Amber Heard gjorde mod Johnny Depp'.

I en af beskederne truer Alice Evans efter sigende Ioan Gruffudd med at ødelægge hans karriere.

- Hvis du smider mig ud af huset, ringer jeg til alle tabloidaviser i Storbritannien, skriver hun og fortsætter:

- Hvis du tror, du har et dårligt ry nu, så bare vent og se. Hvis du tror, jeg er færdig med at snakke, så bare vent og se. Jeg vil dedikere resten af mit liv til at sprede historier om, hvad du har gjort.

Ifølge Ioan Gruffudd har hans ekskone chikaneret ham med hundredvis af opkald og beskeder.

I størstedelen af beskederne skal hun angiveligt være truende og rasende, mens hun dog også i visse tilfælde undskylder for sin opførsel og lover ikke at opføre sig sådan igen.

Ifølge Ioan Gruffudd holder dette dog kun kortvarigt, før hun vender tilbage til chikanen.

- Dit ansigt og din krop er hæslig i mine øjne. Jeg vil finde en ny mand, der virkelig elsker mig, nu hvor du har frarøvet mig kærlighed i 20 år, skriver hun for eksempel i en besked og fortsætter:

- Jeg fatter ikke, hvordan jeg forelskede mig i dig. Det er den største fejltagelse i mit liv. Jeg fortryder alt undtagen børnene.

https://imgix.seoghoer.dk/megaetcdliarec018_911044.jpg

Ioan Gruffudd er bestemt ikke glad for sin ekskone i øjeblikket. Foto: MEGA

Både Page Six og People har forsøgt at få en kommentar fra Alice Evans til beskederne, som Ioan Gruffudd har fremlagt i forbindelse med anmodningen om et polititilhold, men hun er ikke vendt tilbage på deres henvendelser.

Hun har dog ifølge retsdokumenterne i sagen benægtet, at hun har chikaneret sin eksmand. Ifølge hende har de ikke haft telefonisk kontakt siden oktober 2021.

Noget, som Ioan Gruffudd altså i den grad afviser:

- Alice har truet med at fortælle folk, at jeg har misbrugt hende og vores døtre. Hun har truet med at ringe til politiet, hvis jeg ikke gik med til hendes krav. Hun har truet med at fortælle folk, jeg er stofmisbruger. Hun har truet med at skrive en falsk dagbog, hvor det ligner, hun er et offer for misbrug. Og hun har truet med at ødelægge min mor, skriver han i retsdokumenterne.

Alice Evans og Ioan Gruffudd mødte hinanden under optagelserne til filmen '102 dalmatinere' i 200.

De har to børn på henholdsvis otte og 12 år, som Alice Evans forleden anmodede om at få fuld forældremyndighed over. Hun anmodede samtidig om hustrubidrag på et uvist beløb.

Sponsoreret indhold