Kendte22. februar 2022

Kæmpe Kardashian-drama: Her begår Kanye West den største fejl

Det er, som om den 44-årige rapper ikke helt har overvejet konsekvenserne af hans vilde udbrud på de sociale medier
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fans af Kardashian-klanen har næppe kunne undgå at bemærke de sidste ugers drama fra hr. West.

Tilsvininger af både sin kommende ekshustru, realitystjernen og businesskvinden, Kim Kardashian, 41, hendes komikerkæreste, 28-årige Pete Davidson og andre, som er en del af rapperens hadeliste, får muligvis konsekvenser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega543553_011.jpg
 (Foto: MEGA)

Kim Kardashian og Kanye West var gift i knap syv år, før Kardashian-stjernen søgte om skilsmisse fra sin rappergemal. Foto: MEGA

Særligt hans vilde svinere mod eks’en, som han har fire børn sammen med, kan blive et problem senere hen, forklarer advokat Katherine Miller ifølge australske News.

Den garvede “Keeping Up With the Kardashian”-stjerne søgte om skilsmisse fra rimsmeden i februar sidste år. Og det er ikke mange måneder siden, at hun bad en dommer om at blive erklæret officielt single.

Noget, som Kanye West ikke ligefrem er ovenud begejstret for – og som han purre har afvist.

Men den mellemste Kardashian-søster ønsker også fuld forældremyndighed over parrets fire børn. Et ønske, der muligvis slet ikke har så ringe chancer for at gå i opfyldelse efter Kanyes seneste svinere og udbrud på særligt Instagram.

– Kanye Wests skilsmisseskænderier kan skade hans argumenter i en sag om forældremyndighed og andre forældrespørgsmål, fordi han tydeligvis er villig til at sætte sine egne behov om at udtrykke sine følelser over deres (børnenes, red.) interesser, forklarer Katherine Miller.

Selv om Kim Kardashian tidligere har søgt om fuld forældremyndighed over børnene, har hele verdens Kimye på nuværende tidspunkt dog stadig fælles forældremyndighed.

Men ifølge advokat Katherine Miller kan rimsmedens udbasuneringer på de sociale medier således skade en mulig sag, når det kommer til netop børnene.

Det er ikke mange uger siden, at Kanye West sendte noget, der i den grad minder om en trussel, af sted efter Kim Kardashians komikerkæreste. Noget, Kardashian-søsteren efterfølgende offentligt reagerede på – og selvsagt var ganske utilfreds med.

Sidenhen slettede den succesfulde rapper en hel del Instagram-opslag.

Og det er altså noget, som Kanye tidligere har haft for vane at gøre, når han har fortrudt diverse delinger. Det fik verden fx i den grad at se, dengang Kanye “kom til” at kalde sin svigermor for Kris Jong-Un.

Naturligvis med reference til Nordkoreas største leder, Kim Jong-Un, i et opslag på Twitter.

Sponsoreret indhold