Krimi22. februar 2022

Blodigt slagsmål til Zulu-efterfest

Torsdag løb den årlige Zulu Awards af stablen i KB Hallen. Det var dog ikke alle, der kom helskindet igennem efterfesten, hvor en person blev kørt på hospitalet efter et slagsmål
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk

Den efterhånden famøse Zulu Awards løb torsdag af stablen i KB Hallen i København.

Her strømmede det til med flere store navne, der aftenen igennem blev forkælet med musik og god stemning, som SE og HØR kunne fortælle live fra den røde løber.

Den gode stemning varede dog ikke hele natten, kan SE og HØR nu fortælle.

SLAGSMÅL PÅ SØPAVILLONEN

Efter showet i KB Hallen blev deltagerne gennet ud i busser med Søpavillonen som destination, hvor der var dømt efterfest til den helt store guldmedalje.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220217-184334-l-1920x1279we.jpg
 Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Melvin Kakooza var vært ved årets ZULU Awards. Det kammede tilsyneladende helt over ved efterfesten på Søpavillonen, hvor der klokken lidt i fire om natten opstod slagsmål. En person blev efterfølgende kørt på hospitalet. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

De seneste år har Søpavillonen nemlig fungeret som diskotek.

Her gik det tilsyneladende galt, da der opstod slagsmål mellem nogle af festdeltagerne.

- Natten til den 18. februar klokken lidt i fire fik Københavns Politi en anmeldelse om en voldsepisode på Søpavillonen, udtaler Københavns Politi til SE og HØR.

Voldsepisoden var så alvorlig, at en person blev kørt på hospitalet til behandling efter episoden.

- Der er endnu ingen sigtede, ligesom ingen blev anholdt på stedet, men vi efterforsker sagen, forklarer Københavns Politi.

Det er derfor endnu uvist, om slagsmålet kommer til at få nogle konsekvenser, da der ikke er nogle anholdte i sagen.

https://imgix.seoghoer.dk/20210116-125357-3-1920x1280we.jpg

Efterfesten foregik på Søpavillonen i det indre København. Den gode stemning fra KB Hallen varede ikke hele natten, da der omkring klokken fire opstod slagsmål mellem festdeltagerne. En person blev efterfølgende kørt på hospitalet. Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold