Krimi23. februar 2022

Mand er stadig ikke anholdt: Politiet tager ingen chancer i Struer havn

En evakueret restaurant og droner i luften er nogle af de tiltag politiet har taget i brug i Struer onsdag eftermiddag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/resized_20220223_154235.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

Midt- og Vestjyllands Politi har været massivt til stede i Struer onsdag eftermiddag.

I et tweet klokken 15.32 skrev politiet på Twitter, at det var massivt til stede omkring nærpolitistationen i Struer centrum.

Siden har sagen udviklet sig, mens at politiet løbende er kommet med flere, men sparsomme oplysninger.

Indtil videre ved vi, at politiet har modtaget en anmeldelse fra en kvinde, der blev truet på livet af en mand, at man har evakueret en Restaurant ved havnen, og at der er tale om en anholdelsesaktion.

Seneste nyt i sagen er, at politiet fortsat er til stede i havnen, hvor det forsøger at anholde en mand, der befinder sig i havnen.

https://imgix.seoghoer.dk/1_003.jpg

Fotos, SE og HØR har modtager omkring 19.30, viser, at der også er helikoptere til stede ved havnen i Struer (Foto: Presse-fotos.dk)

Tager ingen chancer

Hos TV Midtvest skriver man (link fjernet), at der med en drone tilsyneladende er rettet fokus mod flere både, der ligger i havnen.

Til mediet fortæller vicepolitiinspektør Sune Espersen, at man ingen chancer tager, da man ikke kan afvise, manden er bevæbnet.

På Twitter har politiet desuden oplyst, at man ikke regner med, der er brug for yderligere evakuering.

Evakueringen af restauranten blev foretaget på baggrund af karakteren af den fremsatte trussel, skriver TV Midtvest.

Kort før klokken 18 ankom en ambulance og en lægebil til stedet. De holder foreløbig standby.

Sponsoreret indhold