Svømmehalsvending: Nu må du godt amme i Odders omklædningsrum
Tirsdag kunne man læse, at Odder Svømmehal var endt i en mindre shitstorm.
Svømmehallen havde bedt Camilla Christensen, om ikke at amme sin baby i omklædningsrummet, men derimod bruge fællesrummet.
Grunden var pladsmangel, som kan opstå i det lille omklædningsrum, hvis alle mødre ammer efter babysvømning.
Camilla Christensen var imidlertid ikke til babysvømning.
Til gengæld gik hun efterfølgende på Facebook og skrev om sin oplevelse i gruppe for beboere i Odder-området.
Camilla Christenen med sin datter. Hun er overrasket over al omtalen, som hendes Facebook-opslag har fået, siger hun til TV 2 Østjylland (Foto: TV 2 ØSTJYLLAND)
tilladt hvis nødvendigt
Opslaget vakte opsigt, og fik blandt omtale i flere medier.
Og det er der nu kommet en regelændring ud af.
Torsdag skriver TV2 Østjylland, at svømmehallen har vendt i bassinet og nu svømmer med resten af strømmen.
Fra nu af skal det være tilladt også at amme i omklædningsrummet. Hvis det er nødvendigt.
Derfor vil Camillia Christensen alligevel også blive ved med at komme i Odder Svømmehal, som hun ellers havde tænkt sig at boykotte.
- Jeg tænker, det er dejligt. Det var det, jeg gerne ville opnå. Jeg tænker, at der er blevet sat fokus på et problem, siger hun til mediet.