X Factor26. februar 2022

”X Factor”-anmeldelse: Den dag, dommernes ego blev større end musikken

I intet mindre end otte uger har vi skreget på det ellers høje underholdningsniveau, vi i tidligere sæsoner har set i ”X Factor”. Men afspejler årets første liveshow mon resten af sæsonen? Please, nej
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

SÅ er vi gang - endelig! Og sammenlignet med både auditions og ”6 Chair Challenges” bød sæsonens første ”X Factor”-liveshow i den grad på al den underholdning, vi på SE og HØR har sukket efter.

Og så alligevel ikke.

Selv om sangshowet selvsagt har (eller bør have?) både musikken og de spirende sangtalenter i centrum, så var det, som om dommerne løb med opmærksomheden. Noget, som også seere var mere end almindeligt ærgerlige over, kunne man fredag aften under showet læse flere steder på de sociale medier.

I denne sæson blev det hurtigt klart, at dj Martin Jensen havde overtaget hr. Blachmans plads - og han trådte i den grad i karakter, da han fx, uden at fortrække en mine, sendte to af sine deltagere i sing-off ved ”6 Chair Challenge”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/_han3085.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Her bliver der højst sanssynligt givet feedback til en "X Factor". Men om få øjeblikke fortsætter hanekampen stensikkert. Foto: Hanne Juul

Og samme nerve så vi hos dommerdebutanten Kwamie Liv, der viste sit talent for at lave underholdende fjernsyn, da hun valgte at hive duoen Lorenzo & Charlo tilbage i konkurrencen – og med på sit eget hold vel at mærke.

Men den 58-årige jazzmusiker og ”X Factor”-veteran, Thomas Blachman, har været en smule svær at få øje på. Lige indtil sangprogrammets første liveshow, hvor han, sammen med dj Martin Jensen, til dels overtog showet.

Der er naturligvis ingen tvivl om, at deltagerne havde øvet sig gevaldigt op til den nervepirrende aften, hvor de for første gang trådte ind på det store kryds live i allerbedste sendetid.

Men selv om der både blev leveret vilde performances, sang og show, så var det, som om noget helt andet var i fokus.

Hokus pokus, dommerne i fokus

Mundhuggeriet ved dommerbordet ville ingen ende tage. Og selv om vi tidligere har set bølgerne gå højt mellem Martin Jensen og Thomas Blachman, så var der i denne uge skruet gevaldigt op.

På SE og HØR har vi tidligere set os nødsaget til at bringe en efterlysning, fordi den ”rigtige” hr. Blachman var noget nær forsvundet - og de to sidst tilkomne ”X Factor”-dommere med hård hånd styrede slagets gang.

Men ved sangprogrammets første liveshow var Blachmans tilstedeværelse (sammen med Martin Jensen for at være helt fair) altoverskyggende.

Tag ikke fejl – vi elsker, når den skaldede ”X Factor”-chef er i sit messende og til tider belærende hjørne.

Men end ikke tv-vært Sofie Linde kunne helt holde styr på hr. Blachman og dj-dommeren, der insisterede på, at trofaste ”X Factor”-seere gerne ville være vidner til kampen om det største ego ved dommerbordet.

Det er naturligvis mere end almindeligt vanskelig at stille alle tilfredse. For mens vi på SE og HØR i ugevis har savnet den gode, gamle ”X Factor”-underholdning, så var hanekamp-showet en tand for meget.

Bevares, niveaet blandt sangtalenterne var vanvittigt højt, og de er tilsyneladende alle sammen født til at stå på en scene.

Men alligevel er det, som om talentshowets første liveshow ikke havde musikken i centrum. Og det er vel i bund grund netop musikken det hele handler om?

Mens dommerdebutanten Kwamie Liv fokuserede på programmets deltagere, havde hendes ”X Factor”-kollegaer primært øje for hinanden.

Og de overtog simpelthen det egentlige show.

Jeg håber, at ”X Factor” ved de kommende liveshows i lidt højere grad kan være en konkurrence om den eftertragtede pladekontrakt fremfor en kamp om det største ego.

Sponsoreret indhold