Lenny Pihl bekræfter: Tilbage hos eks'en
Små tre uger.
Så lang tid er der gået, siden Lenny Pihl meldte ud, at han og 27-årige Sofie Almind var gået fra hinanden.
Nu har parret dog fundet sammen igen.
Det bekræfter den 36-årige realitykendis over for SE og HØR i en yderst sparsom besked:
- Ja, det er vi, skriver han kortfattet til vores spørgsmål om, hvorvidt de er blevet kærester igen.
Han uddyber ikke, hvornår parret fandt ud af, de ikke kunne undvære hinanden alligevel.
Lenny Pihl har efterfølgende også bekræftet forholdet i et opslag på Instagram i forbindelse med hans fødselsdag.
Her skriver han blandt andet følgende:
- Det har været en fantastisk dag i dag, for jeg har verdens dejligste kæreste, Sofie Almind, som har gjort sig virkelig umage.
Artiklen fortsætter under billedet...
Lenny Pihl er tilbage hos eks'en. Foto: Kasper Wenstrup
Lenny Pihl og Sofie Almind blev kærester for første gang i december 2021.
10. februar afslørede realitykendissen dog så, at de var gået fra hinanden:
- De fleste ting i livet handler om timing og overskud, og når de to ting er ude af balance, så bliver tingene meget svære, skrev han om bruddet dengang.
Nu tyder det dog altså på, at timingen og overskuddet er bedre for de to turtelduer, som altså i hvert fald giver det endnu et forsøg som par.