For første gang: Vanessa Hudgens tog kæresten med på rød løber
Selv om rygterne havde floreret om, at den i dag 33-årige ”High School Musical”-stjerne Vanessa Hudgens skulle have fundet kærligheden igen allerede i efteråret 2020.
Så var det altså først – i et ganske romantisk opslag – på Valentinsdag sidste år, at hun valgte at bekræfte forholdet til den 25-årige baseballspiller Cole Tucker.
Artiklen fortsætter under billedet
Det er ikke blevet mindre seriøst mellem Vanessa Hudgens og kæresten, Cole Tucker. Foto: MEGA
Siden har både skuespillerinden og Tucker delt flittigt ud af deres liv sammen og ikke mindst voksende romance på deres respektive sociale medier.
Men det må siges, at deres forhold nåede toppen af Hollywood i weekenden, da Hudgens valgte at tage kæresten under armen, da hun troppede op på den røde løber til Sag Awards.
Artiklen fortsætter under billedet
Det er første gang, Vanessa Hudgens og Cole Tucker træder ud på den røde løber sammen, efter at have dannet officielt par siden februar 2021. Foto: Ritzau Scanpix
Specielt første møde
Få måneder efter, parret kunne fortælle, at de i sandhed var faldet for hinanden, kunne skuespillerinden fortælle, hvordan det lykkedes hende at finde en kæreste i en coronatid.
Artiklen fortsætter under opslaget
De to mødte nemlig hinanden online – under et møde på Zoom.
– Cole og jeg mødte hinanden i en meditationsgruppe på Zoom. Meget tilfældigt, ja. Men man kan jo ikke andet end at elske Zoom, lød det i april sidste år fra den nyforelskede Hudgens.
De to kendte ikke hinanden på forhånd, men alligevel var der noget, der sagde ’klik’, og siden har de to været uadskillelige.
Hudgens dannede tidligere par med skuespiller Austin Butler. De to var kærester i ni år, inden de i januar 2020 valgte at gå fra hinanden.