Kendte28. februar 2022

Amalie Dollerup med sindssyg afsløring: - Jeg har kastet op i Linse Kesslers jakke

Og så er det endda ikke særlig mange år siden, indrømmer den charmerende ”Badehotellet”-stjerne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De fleste ved, at alkohol på tom mave kan gå grueligt galt.

Og hvis ikke den 35-årige Amalie Dollerup allerede vidste dette i forvejen, så må man sige, at hun betalte nogle dyre lærepenge, da hun var til TV-fest med selveste dronningen af Bryggen, Linse Kessler, for en del år tilbage.

Det afslører den tidligere barnestjerne i forbindelse med sit personlige karrieretilbageblik i ”Deja Vu med Frøkjær” på TV 2 Charlie.

Ingen mad, men masser af drinks

I en alder af 18 år fik hun nemlig løftet sløret for, at hun – lige som de fleste andre - i sine teenageår har gjort nogle dumme ting, men det er først da vært Cecilie Frøkjær spørger ind til lidt flere detaljer om disse ungdommelige tosserier, at ”Badehotellet”-stjernen retter hende:

- Jeg var faktisk ret gammel, svarer hun, da Frøkjær spørger til det værste sted, hun nogensinde har kastet op. Om det var i forældrenes sofa eller i en seng engang.

Det var det ikke.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/_han5812.jpg
 Foto: Hanne Juul

Nerverne tog hårdt på Amalie Dollerup, da hun var til sin første TV Prisen for otte år siden (Foto: Hanne Juul)

- Jeg kastede op i Linse Kesslers jakke. Forhåbentligt nåede det hende ikke helt, men altså. Det er nogle år siden, til TV-prisen i DR’s koncertsal. Jeg fik at vide, der var mad. Det var der ikke. Jeg har ikke spist noget, og jeg er pissenervøs for det er første gang, jeg er til den pris, fortæller Dollerup om tiden, hvor anden sæson af ”Badehotellet” rullede over skærmen.

Undskyld!

Nerverne fik Amalie Dollerup til at tage godt fra i baren, og promillen steg og steg.

- Jeg blev SÅ fuld. Og så sidder vi til det her pæne arrangement, og jeg får det bare så dårligt. Så kaster jeg op ned i min egen taske. Og ned i Linse Kesslers jakke, griner hun i Charlie-programmet, før hun sender en undskyldning til Linse.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/bb-73291.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Amalie Dollerup til TV Prisen i 2014 i DR's Koncertsal, hvor hun var mødt op uden at have fået aftensmad (Foto: Mikael Rieck)

Undervejs i ”Deja Vu” kommer skuespilleren også ind på mobning gennem sin skoletid, og på hvordan hun blev utroligt hurtigt voksen, da hun i høj grad voksede op som offentlig person.

For eksempel arbejdede hun gerne på filmoptagelser i ti timer ad gangen, før hun overhovedet nåede teenageårene.

- Jeg kunne jo godt lide at være i det. Det blev jo en normal hverdag for mig og min familie at skulle alt det her. Men ja, jeg kunne godt have haft lyst til at være barn i længere tid, end jeg var, fortæller hun.

Sponsoreret indhold