Kendte1. marts 2022

Tv-stjernen Ned Eisenberg er død

Han døde af kræft
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/unavngivet_2.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Den amerikanske tv-stjerne Ned Eisenberg er død.

Han blev 65 år gammel.

Det skriver TMZ, der har fået dødsfaldet bekræftet af skuespillerens kone, Patricia.

Ned Eisenberg var en yderst berømt tv-stjerne.

Han har medvirket i en lang række store serier, såsom HBO's nylige hitserie "Mare of Easttown".

Han har ligeledes tidligere været på rollelisten i populære serier såsom "The Blacklist", "The Sopranos", "30 Rock" og "Law & Order: SVU".

Ifølge Ned Eisenbergs kone døde han efter en brutal kamp mod kræft.

For to år siden blev han nemlig diagnosticeret med ikke bare én, men to sjældne kræfttyper.

Han blev således ramt af både galdegangskræft og øjenkræft.

- Han kæmpede en brav kamp de to år, men han fortsatte alligevel med at arbejde for at sikre sig, at hospitalsregningerne blev dækket, siger hustruen til det amerikanske medie.

Ned Eisenberg efterlader sig - udover sin kone - en søn ved navn Lino.

Sponsoreret indhold