Kendte2. marts 2022

Ugens horoskop: Pilou Asbæk fylder 40 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver - og ikke mindst for ugens helt store fødselsdagsbarn Pilou Asbæk
Af
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Pilou Asbæk fylder 40 år den 2. marts. Stort tillykke til "fisken" Pilou samt resten af ugens fødselarer. Hip hip hurra!

Horoskopet gælder fra onsdag den 2. marts til og med tirsdag den 8. marts.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Det er meget vigtigt for dig, at du har interessefæller omkring dig. Det sker i denne uge. Hvorvidt, det fører til mere end blot nogle udvekslinger af ord eller holdninger, vil vise sig i løbet af dagene. Måske vil et samarbejde slutte, inden det overhovedet er kommet i gang.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Erik Clausen: Fylder 80 år den 7. marts

Rasmus Nøhr: Fylder 50 år den 7. marts

Finn Nørbygaard: Fylder 70 år den 8. marts

FISKENE

19. februar-20. marts

Du får følgeskab af en bemærkelsesværdig person, som vil hjælpe dig med at udbrede et budskab. Men det er vigtigt, at du har en sag, som du vil promovere og kan stå inde for. Personen vil være en stor hjælp, men du skal sikre dig, at du ikke kommer til at spille 2. violin.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Giv udtryk for din plan, så du kan få din vilje igennem. Du har et stærkt behov for at bestemme. Du er stålsat, men i weekenden må du gentænke dine planer og intentioner. Især fordi du ikke længere er alene om at tage beslutninger. Et kollegialt samarbejde står for skud.

TYREN

21. april-21. maj

Du må slække på dine principper. Efter en lang betænkningstid, må du erkende, at tingene forholder sig anderledes. Tiden har ændret nogle af dine faste holdepunkter, og det bliver nemmere for dig at finde fodfæste i nye anskuelser. Du får hjælp af en partner.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Planer må revideres, da noget kommer på tværs, og du må finde andre løsninger. Du prøver at finde vej i teorien, men må sande at der skal helt andre værktøjer til. Muligheder viser sig, men vent til næste uge med opgaver, du ikke kender omfanget af.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Du får masser af nye indfald, som du kan dele med personer, der deler dine faglige interesser. Alle vil helst arbejde på egen hånd, men der er nogle omstændigheder der gør, at man må være fælles om nogle hensigtserklæringer.

LØVEN

23. juli-23. august

Det er vigtigt for dig at blive bemærket, og derfor er det er en god idé, hvis du f.eks. i forbindelse med et samarbejde senere på ugen får klarlagt dine og din makkers intentioner. Hvem af jer skal have æren af diverse opgaver eller funktioner?

JOMFRUEN

24. august-23. september

Samarbejde er på dagsordenen. Du mener ikke, det er et samarbejde, og du har ikke lyst til at fortsætte som hidtil. Det vil være en fordel med en konstruktiv dialog. Vil du fortsætte, så må du acceptere aftaler, du ikke har indflydelse på.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Du kan tage beslutning ud fra oplysninger, der nu er tilgængelige. Du ser sort/hvidt på tingene, så det er svært at indgå et kompromis. I weekenden ændrer tankerne sig, og du ser med andre øjne på situationen. Et samarbejde kan være en vigtig brik til at få tingene på plads.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du har taget en beslutning, og den vil du ikke ændre. Du kan være lidt firkantet i dine meninger, hvilket kan være svært for dine nærmeste. Tingene vil ændre sig i løbet af weekenden, hvor du indser, at der er andre måder at løse problemer på.

SKYTTEN

23. november-21. december

Går du med tanker om at udvide dine boligmæssige rammer, er ugens astrologiske aspekter særdeles velegnede til det. Det vil være klogt at forhøre dig hos familiemedlemmer, inden du går i gang. En person fra udlandet får stor indflydelse på din beslutning.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Du er tæt tage andres holdninger. Men det ændrer sig, da du ikke vil have, at andre skal påvirke dig. Et tilbud om at samarbejde vækker din interesse, men det skal være med en person, som 100 procent deler dine politiske holdninger/interesser.

Sponsoreret indhold