Kanye West kidnapper og begraver Pete Davidson i ny musikvideo
Det er vist efterhånden ikke nogen hemmelighed, at Kanye West ikke er begejstret for Pete Davidson.
Onsdag formåede den kontroversielle rapper dog alligevel at overgå sig selv, når det kommer til bizarre stunts i forsøget på at understrege sit had til sin ekskones nye kæreste.
Onsdag delte 44-årige Kanye West nemlig en opsigtsvækkende musikvideo, hvor han kidnapper og begraver en tegneseriefigur af Pete Davidson.
Artiklen fortsætter under billedet...
Her ses figuren, som ligner Pete Davidson. Foto: Screenshot fra musikvideoen
Kanye West har delt musikvideoen på Instagram, og i videoen, som kan ses i bunden af denne artikel, kan man blandt andet se Kanye West sidde på en trækiste.
Senere i videoen kan man se ham proppe en pose over hovedet på den figur, som ligner Pete Davidson iøjefaldende meget.
Efterfølgende binder han Pete Davidson-figuren, kidnapper ham og kører ham hen til et mennesketomt område.
Artiklen fortsætter under billedet...
Her ses figuren, som ligner Pete Davidson. Foto: Screenshot fra musikvideoen
Her bliver Pete Davidson begravet, hvorefter rapperen placerer blomsterfrø fra roser omkring hans hoved.
Kort efter kan man se, hvordan frøene blomstrer og bliver til roser, som Kanye West plukker og placerer i sin bil.
Artiklen fortsætter under billedet...
Pete Davidsons uvenskab med Kanye West startede, da han blev kærester med Kim Kardashian.
Kanye West efterlader herefter Pete Davidson i live.
- Alle levede lykkeligt til deres dages ende, skriver rapperen til sidst i sin musikvideo og fortsætter:
- Undtagen Skete (Kanyes øgenavn til Pete Davidson, red.)
- Det er en joke. Han har det fint, slutter Kanye West videoen, som kan ses herunder: