Har Umut fundet McDonald's' hemmelige opskrift på tasty-sovs?
Har du nogensinde sat tænderne i en saftig big tasty bacon og tænkt: "Det er sgu en lækker dressing"?
Så er du bestemt ikke alene. Kokken Umut Sakarya, der blandt andet står bag Guldkroen og har flere deltagelser i realityprogrammer i rygsækken, har sat sig for at bruge sit madtalent på at finde frem til den hemmelige opskrift på den røgede sovs, der bruges i big tasty, big tasty bacon og tasty cheese.
Det gør han i en af sine seneste YouTube-videoer under konceptet "Guldkundskab", og i netop denne video har han også kæresten, Johanne Havshøj, med i køkkenet.
– Denne sovs betyder noget for mig og for min kæreste, Johanne, forklarer Umut Sakarya indledningsvis – og det viser sig, at flere af seerne har det på samme måde.
Artiklen fortsætter under billedet …
Umut Sakarya og Johanne Havshøj. Foto: Hanne Juul
I hvert fald har tv-kokkens video om tasty-sovs lige nu mere end 32.000 visninger.
Se videoen, hvor Umut Sakarya og kæresten sammen smager sig frem til opskriften på tasty-sovs, her:
Artiklen fortsætter under videoen …
Umut Sakarya når frem til en sovs eller dressing, som han mener ligger meget tæt op af den originale tasty-sovs fra McDonald's.
Umuts opskrift på big tasty-sovs er:
- 500 gram mayonnaise
- 40 gram French's sennep
- 4 gram røget paprika
- 22 gram ketchup
- 22 gram soya
- 30 gram sukker
- 2 spiseskefulde brunet smør
- 1 spiseskefuld brændt brødpulver
- 2 teskefulde ristet sesamolie
- 9 gram røget salt eller 3 teskefulde røgaroma
- 3 teskefulde salt
- 3 teskefulde fintkværnet, sort peber
- 8 gram brun farin