Kendte11. marts 2022

Brian Laudrups søn skal være far for første gang

Så er der nyt i Laudrup-land
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_g1a2785_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

- Et eventyr skal til at begynde.

Sådan skriver Nicolai Laudrups hustru, Sofie Laudrup, i et opslag på sin private profil på Instagram.

Her afslører hun samtidig, at hun og kendissønnen venter en lille en.

Sofie Laudrup delte sit opslag torsdag eftermiddag, og siden da er det strømmet ind med lykønskninger fra andre kendisser.

"Hvor er det dejligt! Kæmpestort tillykke", skriver Caroline Wozniackis bror, Patrick Wozniacki.

- "Tillykkeeeee", lyder det fra dressurstjernen Cathrine Dufour.

Nicolai Laudrup er søn af den tidligere fodboldspiller Brian Laudrup, og det bliver fodboldstjernens første barnebarn.

https://imgix.seoghoer.dk/_g1a2957.jpg

Brian Laudrup til sønnikes bryllup sidste år. Foto: Mikael Rieck

Ekstra Bladet har været i kontakt med Sofie Laudrup.

- Det er første barn for os, og jeg glæder mig rigtig meget til, at den lille kommer, skriver hun i en besked til avisen.

Hun fortæller videre, at hun er tre og en halv måned henne, og at parret endnu ikke kender kønnet på babyen.

Han og Sofie Laudrup blev gift i september 2021 i Rungsted Kirke, hvor SE og HØR var til stede.

- Jeg kunne ikke ønske mig en smukkere brud, lød det fra Nicolai Laudrup på den store dag.

- Der er ingen tvivl om, at hun ser fantastisk ud, og at det er en fantastisk dag for os begge, fortsatte han.

Og nu kan parret dog altså se frem til endnu en fantastisk dag, når de til efteråret bliver forældre for første gang.

Sponsoreret indhold