Kendte13. marts 2022

Craver burger og fritter: Fans er sikre på, at Kourtney Kardashian er gravid

Internettet venter i spænding på at finde ud af, om det celebre par Kourtney Kardashian og Travis Barker venter småfolk. I mellemtiden bliver et hvert lille tegn bemærket på de sociale medier
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er ingen tvivl om, at Kardashian-søsteren og rockmusikeren Travis Barker er smaskhamrende forelskede i hinanden.

Mens de nyder tilværelsen på strandferien ved Laguna Beach i Malibu bliver der både holdt i hånd ved solnedgangene, kysset i vandkanten og… spist veganske burgere.

42-årige Kourtney Kardashian kan hverken klæde sig, spise eller poste billeder, som hun har lyst til, uden fans holder et vågent øje. Mange af dem er nemlig ikke i tvivl. Hun har et brød i ovnen.

Og her mener vi ikke burgerbollerne.

Det er nok i særlig høj grad billederne af den ældste Kardashian fra stranden, hvor hun er klædt i bikini, som folk sidder og zoomer ind på. På et andet af hendes feriefotos er hun klædt i baggy bukser og stor sweatshirt.

- Hun er helt sikkert gravid, er det en person, der selvsikkert konkluderer i kommentarerne.

- Hofterne vokser. Jeg gætter på, de skal have en lille pige, fortsætter vedkommende.

Artiklen fortsætter under opslaget...

I en story på Instagram forklarede Kourtney Kardashian desuden, hvordan hun elsker at spise veganske burgere og pommes frites af søde kartofler, når hun skal holde sine ”cravings” nede.

Selvom hun ikke nævner noget om graviditet, er det almindeligt kendt, at gravide kvinder kan trænge til nogle sære snacks eller særlige madretter.

Vil have sweet potato fries

Selvfølgelig er det ikke første gang, at fans og følgere ivrigt gætter med på, om der mon er et ekstra medlem på vej til Kardashian-klanen.

I december var der virak i kommentarerne under et andet af Kournteys billeder – hvor hun sidder i en jacuzzi med mavsen under vandoverfladen.

Det var bestemt ikke nemt at se noget som helst under det boblende vand, men fans var alligevel sikre på, at der måtte gemme sig en babybule.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/kourntey1.png
 Foto: Instagram, Kourtney Kardashian

Fans er ikke i tvivl: Kardashianstjernen gemmer en lille voksende mave under sin sweatshirt (Foto: Instagram, Kourtney Kardashian)

https://imgix.seoghoer.dk/mega786632_001_0.jpg
 Foto: MEGA

Kourtney har dannet par med trommeslageren, som selv har tre børn fra et tidligere ægteskab, siden 2019. (Foto: MEGA)

Kourntey Kardashian har tre børn med ekskæresten Scott Disick. Sønnerne Mason, 11, og Reign, 6, samt datteren Penelope på ni år.

I oktober blev hun forlovet med Blink 182-trommeslageren, 46-årige Travis Barker, som hun ivrigt har erklæret sin kærlighed til siden. For eksempel er de to både uadskillelige og tilsyneladende enormt teenagekåde.

I forbindelse med nøjagtig samme Laguna-ferie er de to blevet fotograferet i hed omfavnelse og fuldoffentligt snaveri på stranden.

Sponsoreret indhold