Kendte15. marts 2022

Milliardærsøn død i grusom ulykke: Forsøgte at redde sin forlovede fra at drukne

Milliardærsønnen døde i grusom ulykke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/unavngivet.jpgd__0.jpg

En fisketur udviklede sig i weekenden til en regulær tragedie.

Her deltog den 31-årige milliardærsøn Juan Carlos Escotet Alviarez i en fiskekonkurrence i Florida sammen med sin forlovede, Andrea Montero.

På et tidspunkt faldt hans forlovede i vandet, hvorefter Juan Carlos sprang i for at forsøge at redde hende fra at drukne.

På ulykkeligvis blev milliardærsønnen dog trukket ind mod motorens propel og kom så voldsomt til skade, at han efterfølgende døde.

Det skriver New York Post.

Ifølge det amerikanske medie formåede Juan Carlos' forlovede at hive sig selv ind på land uden alvorlige fysiske skader.

Ifølge Daily Mail har hun udtalt, at hun hverken husker, hvorfor hun faldt i vandet, eller at Juan Carlos hoppede i efter hende.

Ifølge vidner skal hun dog være faldet over bords, fordi kaptajnen kom til at skubbe hende, da han forsøgte at hjælpe en dreng, som var ved at fange en fisk fra båden.

Parret skulle have været gift til november.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/juan-carlos-escotet-02.jpg

Juan carlos Escotet Alviaret og hans forlovede. Foto: Twitter

Juan Carlos Escotet Alviaret er søn af milliardæren Juan Carlos Escotet Rodriguez, som er grundlægger af banken Banesco.

Faderens formue blev i marts i år anslået til at være omkring 3,5 milliarder dollars.

Milliardærsønnen var selv medlem af bestyrelsen i den amerikanske afdeling af banken, der ligger i Miami.

Myndighederne efterforsker stadig ulykken.

Sponsoreret indhold