X Factor27. marts 2015

Sådan er det gået de andre X Factor-vindere

Læs og se her, hvad der er blevet af tidligere års vindere
Af af
Læs på SE og HØRs hjemmeside, hvordan det er gået med de tidligere vindere af det populære talent-program
Læs på SE og HØRs hjemmeside, hvordan det er gået med de tidligere vindere af det populære talent-program
 Foto: Layout




I aften skydes X Factor finalen i gang, og én af de tre tilbageværende deltagere - Henriette, Lucy eller gruppen Anthony Jasmin - kan juble og lade sig hylde som vinder af det populære talentprogram.

Men hvad bringer fremtiden for en vinder af X Factor?

SE og HØR bringer her et lille resumé af, hvordan det er gået med hver vinder af de seks tidligere sæsoner.

Og man kan vist roligt sige, at det ikke er alle, der har haft lige meget medvind i kølvandet på sejren....



Martin Hoberg Hedegaard, vinder, 2008:

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e6140b802311461cab9741152d87e4e8.jpg



Martin kort efter han vandt X Factor i 2008 (Foto: James Thisted)

Krøltoppen fra Ørum sang sig ind i alles hjerter og blev den første vinder af X Factor i Danmark tilbage i 2008. Hans første single 'The 1' udkom ganske kort tid efter finalen d. 28. marts - og efter en uge var nummeret blevet hentet mere end 15.000 gange. Med andre ord er Martins single den hurtigtssælgende single i Danmarkshistorien. I maj samme år blev singlen hædret med dobbeltplatin.

Anden single fra den velopdragne jyde, "Show the World", blev ligeledes en stor succes, og i dag er Martin fra Ørum stadig aktiv med musikken; også selv vi ikke ser meget til den charmerende fyr.
Martin har blandt andet været én af bagmændende på et af efteråret 2013's største hit; Shaka Loveless' 'Dengang Du Græd'.
Martin var kun 15 år, da han vandt X Factor. I dag er charmøren fyldt 21 år.



Linda Andrews, vinder, 2009

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9a4c8f253aef458e8085318bf32db431.jpg



Linda på scenen (Foto: Birger Vogelius)

Efter sejren i X Factor udgav Linda Andrews singlen 'Det Bedste Til Sidst', skrevet af Søren Rasted. Singlen strøg direkte ind på førstepladsen på hitlisterne og modtog platin med over 35.000 solgte. 2. juni samme år udgav den mørkhårede sangfugl albummet 'Into the Light', som dog ikke solgte mere end omkring 10.000.

Musiklivet stoppede ikke her trods de dårlige salgstal. Linda Andrews har senest udgivet singlerne 'Tears' og 'Never gonna let you down' i 2013, og har også sendt to julealbums på gaden.



Thomas Ring, vinder, 2010

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/94ea6b72e18e487f80f36174253bf66b.jpg



Thomas Ring på X Factor-scenen (Foto: Martin Høien)

Thomas Rings rockede stil sikrede ham sejren i X Factor i 2010, men først året efter udkom hans debutalbum 'Wrong Side of Daylight'. Den talentfulde sanger skrev senere kontrakt med musikselskabet Sony Music om at udgive endnu et album, og dermed er han den første X Factor-deltager, der får lov til at udgive to albums på pladeselskabet. Andet album fik titlen 'Sideways' og udkom i april 2013.

161 valgte at købe albummet i den første uge - debutalbummet fra 2011 solgte til sammenligning 3000. Ved siden af livet som musiker arbejder Thomas Ring stadig som folkeskolelærer på deltid.



Sarah Skaalum Jørgensen, vinder, 2011

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/ba02bc8845294340b9dadaa30327cbdc.jpg



Sarah optræder i finalen i X Factor i 2011 (Foto: Mikael Rieck)

Den korthårede tomboy Sarah udsendte singlen 'Min Øjesten' kort tid efter, at han løb med X Factor sejren. Singlen lå på øverste plads i flere uger og indbragte hende en guld-plade. Albummet 'Hjerteskud' blev til i samarbejde med store stjerner som blandt andet Rasmus Seebach og Xander Linnet og har i dag solgt over 12.000 albums. Ikke engang et år senere var musikscenen dog skiftet ud med et job i en legetøjsforretning, hvor Sarah solgte bamser.

Det er ikke lang tid siden, at Sarah stod frem i flere medier og fortalte om bagsiden ved at være X Factor-deltager. Presset fra livet i rampelyset var nemlig så hårdt for den korthårede sangfugl, at det endte med at give Sarah angst, stress og depression - og endda så alvorligt, at hun endte med at blive indlagt.

Og da DR overtalte hende til at fortsætte i sangkonkurrencen trods en begyndende modvilje fra hende selv, gik det for alvor galt for den unge tøs.



Ida Østergaard Madsen, vinder, 2012

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/09d6d7627e8b4ec3b9ccc91b6baae4b2.jpg



En glad Ida får ros af dommerne i X Factor (Foto: Claus Poulsen)

Siden sejren i X Factor i 2012 har Ida haft musikken tæt inde på livet. Den jyske pige fra Videbæk udgav flere singler, hendes anden (kaldet 'Underdog') er blevet til i et samarbejde med den amerikanske sangskriver Neill C. Furio, som tidligere har arbejdet sammen med Marie Frank. Med over 900.000 streams af sangen har Ida modtaget guld. Sangfuglen har også sunget duet med Mads Langer på sangerens album 'In These Waters' fra 2013.

Efter Idas sejr i X Factor meddelte kanalen bag - DR - at Ida havde fået flest sms'er i alle liveshows.



Chresten Falck Damborg, vinder, 2013

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/b52676ccad2b457bb6a18496a26f5392.jpg



Chresten på scenen (Foto: Thomas S. Laursen)

Et år efter han hev sejren i land, er den stille Chresten endelig ved at være klar med sit debutalbum.
Albummet får titlen 'Wonderlust' og vil ifølge sangeren fra Bækmarksbro være fyldt med drømmende country-sange. 2011-vinderen Ida har fungeret som mentor for Chresten.


Sponsoreret indhold