Kendte17. marts 2022

Skuespiller Morten Hee Andersen afslører: Har fundet kærligheden på jobbet

Morten Hee Andersen kunne onsdag vise sin svenske skuespillerkæreste frem på den røde løber
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/morten_hee.jpg
 Foto: Birger Storm

Det store smil var fremme, da Morten Hee Andersen gik på den røde løber til premieren på filmen 'Speak no Evil'.

Den danske skuespiller havde nemlig en kvinde ved sin side. Og det var ikke en helt tilfældig kvinde.

Morten Hee Andersen kunne nemlig overfor Ekstra Bladet afsløre, at han og den svenske skuespillerinde Agnes-Felicia Westerlund Rase nu danner par.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_30r249817.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Morten Hee Andersen mødte sammen med kæresten Agnes-Felicia Westerlund op til premieren på den nye film 'Speak no Evil'. Foto: Birger Storm

Og det med at danne par er ikke helt fremmed for de to. De arbejdede nemlig sammen i filmen "Margrete den første", hvor de netop spillede et kærestepar.

- Vi mødte hinanden, da vi lavede film sammen, fortæller skuespilleren Morten Hee Andersen til Ekstra Bladet.

Agnes bor normalt i Stockholm, men det går fint med distancen fortæller de til mediet.

Det er ellers ikke meget den danske skuespiller har delt ud af sit privatliv, efter han i oktober meldte ud på Instagram, at han ville tage en pause fra de sociale medier.

Sponsoreret indhold