Kendte17. marts 2022

"Vild med dans"-stjerne stopper: Færdig på scenen

Morten Kjelgaard er færdig på teaterscenen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191026_dm_knaek_cancer_2019_071.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Efter 16 år har ”Vild med dans”-veteranen Morten Kjeldgaard danset sin sidste dans på teaterscenen.

I over halvandet årti har han været en del af flere forestillinger, men det er nu slut.

Det fortæller han til Billed-Bladet.

- Jeg føler, at når det kommer til at stå på scenen, har jeg næsten prøvet alt. Jeg har nydt alle de forestillinger, jeg har lavet, men jeg har lyst til at stoppe, mens legen er god, fortæller Morten Kjeldgaard, der også fortæller, at selvom fysikken er okay, så er han bare ikke 20 år længere.

Han debuterede på de skrå brædder i WallmansSaloner i 2006, hvor han året efter fik sin første store musicaloptræden i forestillingen ”Chicago” på Det Nye Teater.

Efter flere store musicaloptrædener trådte han i 2009 på scenen i sjette sæson af ”Vild med dans”, hvor han dannede dansepar med Line Baun Danielsen. Siden har han danset sig gennem 10 sæsoner af det populære fredagsprogram.

Hans sidste teaterrolle var som karakteren Rudolpho i musicalen ”Mathilda”, som netop har haft sidste forestilling på Det Kongelige Teater.

Hvis man sidder og er helt vild med Morten Kjeldgaard i ”Vild med dans”, så kan du godt ånde lettet op.

Han fortæller nemlig, at det populære program er noget helt andet, og hvis de ringer efter ham igen, så siger han ja.

Sponsoreret indhold