Frygtelig ulykke: 11-årig dreng spiddet af gren
SENESTE: Drengen har det godt i dag - mirakel at han lever
Opdateret klokken 18.33: Faxe Kommunes skolechef, Henrik Reumert, oplyser, at de har fået melding om, at drengen er uden for livsfare.
Tirsdag eftermiddag er der sket en frygtelig ulykke i Rønnede i Sydsjælland, hvor en dreng er blevet fløjet til Rigshospitalet med Helikopter.
Det skriver eb.dk.
Ulykken skete i området omkring Rønnede Hallen, hvor børnene var ude og lege i spisefrikvarteret.
Den 11-årige dreng faldt ned fra et træ og ramte en gren, der blev spiddet gennem hans mave, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Ifølge politiet var der andre børn til stede, der fik tilkaldt en gårdvagt.
Drengen blev frigjort, da redningsfolkene ankom, og omkring klokken 12.50 blev han fløjet mod Rigshospitalet.
Faxe Kommunes skolechef, Henrik Reumert, oplyser, at de har fået melding om, at drengen er uden for livsfare.