Reality23. marts 2022

"Årgang 0"-Rachel forlader Danmark: Flytter til udlandet

Rachel Ellebye fra "Årgang 0" forlader nok en gang de trygge rammer i Danmark til fordel for det store udland. Det afslører TV 2-darlingen over for SE og HØR.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Siden de spæde år i "Årgang 0" har det stået klart, at Rachel Ellebye elsker at udforske verden.

På TV 2 fulgte danskerne hende tæt, da hun i et år boede i Argentina, og nu drager skærmtrolden igen ud i det store udland. Det afslørede Rachel på den røde løber til Reality Awards.

- Det går virkelig godt, jeg flytter til Spanien om et halvt år, jubler Rachel over for SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reality_awards_2022_roed_loeber_246_18mar22.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Rachel havde sin storebror David Ellebye med på den røde løber til Reality Awards (Foto: Søren Lamberth)

Igen er det med både uddannelse og det sociale for øje, at "Årgang 0"-stjernen pakker kufferterne - denne gang i et halvt år.

- Jeg skal på udveksling dernede i en by, der hedder Salamanca. Jeg har lige fået det på plads for en uge siden.

Det er seks år siden, Rachel for første gang sagde farvel til de trygge rammer og forældrene Theresia og Lars. Det ser hun frem til at gøre igen.

- Jeg glæder mig enormt meget til at bo i udlandet igen, men denne gang er det kun i et halvt år, fortæller Rachel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220319_dm_reality_awards_2022_0008.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Som altid havde Rachel et brag af en fest til Reality Awards (Foto: Dan Mariegaard)

Men den berejste tv-darling er ikke den eneste, som glæder sig til at komme ned under varmere himmelstrøg.

Det gør hendes forældre Theresia og Lars utroligt nok også, selv om deres datter altså flytter flere tusinde kilometer væk i et halvt år.

- De har allerede planlagt at skulle besøge mig, så jeg tror, de er meget positive omkring det, slutter Rachel af.

Sponsoreret indhold