Doja Cat kommer med vild udmelding: Færdig med musik
– Jeg f**king stopper, jeg kan ikke vente til at f**king forsvinde, og jeg har ikke brug for jer til at tro på mig længere.
Sådan skriver Doja Cat på Twitter.
– Alt er dødt for mig, musik er død, og jeg er et f**king fjols for, at jeg nogensinde troede, at jeg kunne klare det her, det er et f**king nightmare. Lad være med at følge mig, slutter hun sit tweet.
Den vilde udmelding kommer efter, at sangerinden aflyste sin koncert på den første dag af Paraguay's Asunciónico Festival på grund af oversvømmelser – noget der var ude af hendes hænder. Det skriver ET.
Alligevel har fans raset over hendes aflysning.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Foto: MEGA
De mener ikke, at hun har undskyldt ordentligt overfor de fans, der skulle have oplevet hende på festivalen.
Rapperen havde i stedet tweetet om sin koncert i Brasilien, og det, mener flere fans altså, var respektløst.
Og det er et helt særligt tweet, der får Doja Cat til at reagere.
- Doja for omkring fire år siden begyndte du at blive kendt, og alt det er takket være TikTok, hvad blev der af din ydmyghed, dronning? Jeg elskede dig, skriver en Twitter-bruger.
Men det tweet hujede ikke rapperen, der nu også har ændret sit navn på Twitter til "I quit still".
Ifølge ET vil Doja Cat stadig optræde fredag på Autódromo de Interlagos i São Paulo i Brasilien.