Kendte28. marts 2022

Will Smith stak stjerne en syngende lussing: Nu flygter han fra pressen

Will Smith gad ikke give en kommentar til den vanvittige episode
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der var drama for alle penge til nattens Oscar-uddeling, men manden, der stod for dramaet, gad ikke at snakke om det bagefter.

I stedet lod han som den eneste prisvinder pressen stå ventende tilbage, da showet sluttede tidligt mandag morgen dansk tid.

Det skriver B.T., som havde journalisten Jacob Heinel Jensen til stede under prisuddelingen.

- Det er meget usædvanligt, hvis ikke helt enestående, at man ikke kommer ud og taler med pressen, når man har vundet en Oscar. Alle andre vindere gjorde det, siger han til sin egen avis og fortsætter:

- Men det er klart, at Will Smith stikker hovedet i busken. Han er formentlig også blevet rådgivet til at lade sin tale stå alene.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220328-051308-7-3830x2553ma_0.jpg

Will Smith græd på scenen, da han tog imod sin statuette efter hændelsen. Foto: Ritzau Scanpix

Will Smith vandt få minutter efter den voldelige episode prisen for "Bedste Mandlige Hovedrolle" for sin præstation i filmen "King Richard".

Filmen handler om tennissøstrene Venus og Serena William og deres far, Richard Williams.

Under sin takketale kommenterede Will Smitt lussingen til Chris Rock, men han nævnte ikke komikerens navn med et eneste ord, ligesom han også kun undskyldte for sin opførsel til filmakademiet og sine med-nominerede.

Will Smith tudbrølede desuden under talen og kaldte sig selv for en "frygtløs beskytter af sin familie".

- Kærlighed får dig til at gøre skøre ting, sagde han også.

Ifølge amerikanske medier blev Will Smith rasende, fordi Chris Rock jokede med Jada Smiths frisure.

Hun er karseklippet, fordi hun lider af sygdommen alopecia, hvor man taber håret og får skaldede pletter.

Sponsoreret indhold