Kendte28. marts 2022

Caroline Wozniacki om ammeproblemer: Kan føre til fødselsdepression

Efter to uger måtte Caroline Wozniacki stoppe med at amme, selv om hun gerne ville være fortsat. – Man går ud fra, det er nemt, fordi det er en naturlig ting, men det er det virkelig ikke, siger tennisstjernen.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mange mødre oplever, at det kan være svært at etablere amning efter fødslen, og det gælder altså ikke kun de helt almindelige, ukendte danskere.

Også store stjerner som Caroline Wozniacki har de gængse udfordringer post partum, og for tennisstjernen var det så problemfyldt at amme, at hun efter få uger gik over til at give sin lille datter, Olivia, flaske, selv om hun gerne ville have undgået det.

Det fortæller Caroline Wozniacki i afsnit tre af hende og mandens realityserie, “Wozniacki & Lee”, der er tilgængeligt på Viaplay i dag.

– Jeg har valgt at give Olivia min egen brystmælk, men på flaske. Jeg prøvede at amme hende i begyndelsen, nok i omkring to uger, men hver gang jeg ammede hende, var hun stadig sulten bagefter, og så ville jeg toppe op med en flaske alligevel, forklarer kendissen til kameraet.

– Jeg sad i en stol og ammede og ammede hende i en time eller måske mere, og så havde hun det fint i omkring 30 minutter, og så skulle jeg begynde forfra.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline_og_olivia_2.png
 Foto: NENT

Caroline Wozniacki med datteren Olivia. Foto: NENT

Udover problemer med at gøre Olivia mæt og tilfreds i mere end en halv time ad gangen, var det også svært for parret at holde styr på, hvor mange milliliter mælk den lille pige fik indenbords. Nu hvor Olivia får flaske, fungerer det meget bedre for den lille familie.

– Amning kan være så svært. Det er ikke nemt, man går bare ud fra, at det er nemt, fordi det er en naturlig ting, men det er det virkelig ikke. Det er grunden til, at vi valgte at gøre det på den her måde, og det virker virkelig for os, siger Caroline Wozniacki i serien om den lille familie og hende og Lees liv som nybagte forældre.

Caroline Wozniacki fortæller derudover, at hun har stor forståelse for, at folk med ammeproblemer kan ende med en efterfødselsreaktion.

– Folk lægger for meget pres på sig selv i forhold til at gøre det på en specifik måde, og det tror jeg også er grunden til, at der er så mange fødselsdepressioner. Man bliver stresset over alle de her ting, fordi man virkelig gerne vil gøre det på en bestemt måde, og det ville jeg også.

– Men jeg synes, vi (nybagte mødre, red.) bliver nødt til at være søde ved os selv, for vi har lige født, og vores kroppe går gennem så meget – og så har vi det her fantastiske menneske, der er afhængigt af os.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/caroline_og_olivia_i_italien.png
 Foto: NENT

Caroline Wozniacki og Olivia. Foto: NENT

I klippet, som du kan se nederst i artiklen, slutter tennisstjernen af med at opfordre til, at nybagte forældre roser sig selv og hinanden i stedet for at fokusere på for eksempel en mislykket amning.

– Vi gør bare vores bedste, og det tror jeg, vi er nødt til at fortælle hinanden: Du gør dit bedste, og du gør det rigtig godt. Din baby får det så godt, og det er det vigtigste.

Hør Caroline Wozniacki fortælle om ammeudfordringerne i videoen her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold