Reality30. marts 2022

"Ex on the beach" 6 slettet – nu reagerer deltagerne

Flere af de medvirkende i "Ex on the beach" 6 er rasende over, at Discovery har valgt at fjerne sæsonen, mens Teitur Skoubos voldtægtssag kører.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I går bekræftede Discovery Networks Danmark, at første sæson "Singletown" og sjette sæson "Ex on the beach" er blevet fjernet fra Discovery+.

Sletningen skyldes den verserende voldtægtssag, som realitystjernen Teitur Skoubo er tiltalt i, men det har naturligvis også konsekvenser for samtlige af de andre medvirkende, der nu heller ikke længere er at finde på streamingplatformen.

Flere af "Ex on the beach" deltagerne er rasende over Discoverys beslutning, mens andre siger til SE og HØR, at de godt kan se idéen.

Cecilia Sønderby: Vi bliver også straffet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kh_kh_eotb6_opt1_portraits_042.jpg
 Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks

Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks

– Jeg har ikke ord. Ærligt, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige omkring det, begynder Cecilia Sønderby, der er uenig i beslutningen om at slette sæsonen.

– Jeg synes bestemt, det er fint, at de tager afstand fra det, der sker, men det kan man gøre på andre måder. Man behøver ikke fjerne en sæson, så bliver vi også straffet indirekte.

– Det giver jo heller ikke nogen konsekvens for ham. Han er den mest kendte af os alle sammen, folk stopper jo ikke med at vide, hvem han er, fordi de fjerner vores sæson.

– Desuden er han ikke dømt. Og i Danmark med vores retssystem, der er man uskyldig, til det modsatte er bevist. Så kan man være enig eller uenig i det, men systemet er sådan for at beskytte os alle. Så at begynde at straffe en mand, før han er dømt, det kan aldrig være okay i mit perspektiv. Så uanset hvad synes jeg bare, det er en forkert måde at gribe det an på.

– Jeg håber og tænker da, at sæson seks vil komme tilbage. Man kan kun håbe på det bedste i alt det her.

Sandra Nielsen: Det er pisselatterligt

https://imgix.seoghoer.dk/kh_kh_eotb6_opt1_portraits_068_0.jpg
 Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

– Jeg synes ærligt, og undskyld mit sprog, at det er pisselatterligt og direkte sagt noget pis. Jeg synes, det er så tarveligt for os andre deltagere. Især fordi han ikke engang er dømt for noget endnu. Så at de fjerner sæson seks og holder os fra sæsonen ude, er ekstremt tarveligt. Det er en meget dårlig behandling, og jeg finder mig ikke i det.

– Teitur er ikke dømt for noget endnu, så jeg fatter ikke, hvad Discovery har gang i. Hvis han var skyldig, forstår jeg godt Discovery, men så længe sagen ikke er afgjort, forstår jeg ingenting. Men jeg håber, at de bringer programmet tilbage, hvis Teitur bliver erklæret uskyldig.

Casper Vandt: fucking ligeglad

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kh_eotb6_casper_004.jpg
 Foto: Krestine Havemann/Discovery

Foto: Krestine Havemann/Discovery

– Jeg synes, det er noget pis, det med Teitur, og Discovery kunne måske godt have ventet med at fjerne sæsonen, til der var noget konkret i sagen om ham.

– Men bundærligt, så er jeg faktisk fucking ligeglad med, at sæson seks er væk. De andre er måske trætte af, at deres sæson er væk.

Casper Balo: Personligt er jeg herreglad

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/casper_ex.png
 Foto: discovery+

Foto: discovery+

– Personligt er jeg herreglad! Jeg bryder mig sgu hverken om sæsonen eller min kageform. Det er klasse, at den går i glemmebogen.

– Men hvis jeg skal forholde mig til årsagen, så synes jeg, det er lidt latterligt. Uanset hvem det er, og om Teitur rent faktisk har gjort det eller ej, så synes jeg ikke, man skal "dømmes", inden man har fået det afgjort i retten.

– Skulle det ske, han går hen og bliver dømt, så føler jeg, det giver mening. Men skulle han gå fri, så ser det lidt dumt ud, og jeg ville være lidt bæ-fjæs over for Discovery, hvis jeg var ham.

Nicolai Heller: Plat beslutning

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kh_eotb6_nicolai_022.jpg
 Foto: Krestine Havemann

Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

– For at være ærlig, synes jeg, det er lidt plat, at de fjerner en hel sæson, bare fordi der er en kæmpe stodder, der ikke kan finde ud af at være et ordentlig menneske.

– Men hvis Discovery ikke vil have noget med ham at gøre overhovedet, og de fleste af hans sponsorer ikke vil have noget med ham at gøre, så har deres juraafdeling nok været inde at bedømme, at han bliver dømt, og at de ikke vil kendes ved ham. Hvilket jeg udmærket godt forstår.

– Det er bare lidt øv, for der er mange gode minder med rigtig mange gode mennesker.

Mads Emil Andersen: Discovery pisser på os alle

https://imgix.seoghoer.dk/kh_eotb6_mads_004.jpg
 Foto: Krestine Havemann/Discovery

Foto: Krestine Havemann/Discovery

– Jeg synes, det er noget fucking pis! Jeg har glædet mig til at komme med i programmet siden min ansøgning og været megastolt og elsket af være en del af alt, der er sket dernede. Jeg synes, vi havde en megafed tur, og der ligger nogle sindssygt fede minder for mig i hele programmet, som jeg har elsket at kunne kigge tilbage på.

– Samtidig med at det da er ret fedt at kunne vise folk, at man har været i tv. Så jeg synes, det er lidt at pisse på os andre, som har været med.

– Uanset om Teitur har gjort det eller ej, så har han ikke gjort noget i programmet? Han er og bliver ikke mindre kendt af, at de fjerner programmet.

– Hvis de føler, de har behov for at tage afstand fra ham og det, han måske har gjort, så fair nok. Men jeg synes, det er SÅ uretfærdigt, at det skal gå ud over alle os andre.

Alhaji Conta Faye: Helt forståeligt

https://imgix.seoghoer.dk/ex-on-the-beach-6-_alhaji.jpg
 Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

– Jeg synes ærligt talt, det er helt forståeligt, at man ikke vil risikere at promovere en person, der muligvis har begået en grov forbrydelse. Dog synes jeg, det er unfair, at der ikke er blevet ventet, til han faktisk er dømt skyldig eller ikke skyldig.

– Men jeg stoler på det danske retssystem og ved, de nok skal finde ud af, hvad der er hoved og hale i sagen.

– Men det er megaærgerligt, at så mange dejlige minder er væk på grund af en mands handlinger.

Martin Thermann: Jeg havde gjort det samme

https://imgix.seoghoer.dk/kh_kh_eotb6_opt1_portraits_002.jpg
 Foto: Krestine Havemann/Discovery

Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

– Jeg synes selvfølgelig, det er megaærgerligt. Nu har jeg ikke nogle "beviser" for, at jeg har været i tv. Og jeg nåede ikke engang at hente det ned på VHS-bånd, så jeg kan vise mine fremtidige børn det.

– Men omvendt forstår jeg godt Discoverys valg om ikke passivt at promovere en potentiel voldtægtsforbryder. Jeg havde gjort det samme, hvis jeg havde stået i deres situation.

Sponsoreret indhold